- Project Runeberg -  Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed /
3

(1859) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mere, uden at tabe mig selv; det Eneste, jeg ikke kunde finde
mig i, og ikke kunde gjøre uden at tabe mig selv og det
Dialektiske i mit Forhold (hvilket netop er det jeg ikke kunde
finde mig i) er at forsvare mig qua Forfatter; det vilde
være en Usandhed, der om den end meningsløst hjalp mig
til at vinde den ganske Verden, evigt blev min Undergang.
Ydmyg for Gud, ogsaa for Mennesker veed jeg vel, hvad
jeg personligt kan have forbrudt, men jeg veed ogsaa med
Gud, at just min Forfatter-Virksomhed var en uimodstaaelig
indre Trangs Tilskyndelse, en Tungsindigs eneste Mulighed,
en dybt Ydmyget, en Poeniterendes redelige Forsøg paa,
ved enhver Opoffrelse og Anstrengelse i Sandhedens Tjeneste,
om muligt, at gjøre noget Godt igjen til Vederlag. Og jeg
veed derfor med Gud, for hvis Øine dette Foretagende fandt
og finder Naade, som det glæder sig ved hans Bistand, at i
Forhold til mit Forfatterskab er jeg ikke Den, der skal
forsvare mig for de Medlevende; thi er jeg i saa Henseende
Noget, er jeg ikke den Skyldige, ei heller Defensor, men
Aktor.

Dog anklage de Medlevende gjør jeg heller ikke, just
fordi jeg religieust har forstaaet det som min Pligt at tjene
Sandheden saaledes i Selvfornegtelse, at det var min
Opgave, paa enhver Maade at forhindre, at jeg blev den
Anseete, den Elskede. Kun Den, der ved sig selv forstaaer, hvad
sand Selvfornegtelse er, kun han kan løse min Gaade, og
see, at det er Selvfornegtelse. Den, der ikke ved sig selv
forstaaer det, maa snarere kalde min Adfærd Selvkjærlighed,
Stolthed, Særhed, Galskab, hvilket jeg Alt, conseqvent, ikke
anklager ham for; thi jeg er jo i den sande Selvfornegtelses
Tjeneste selv medvirksom dertil. Der er ubetinget Eet, som
ikke kan forstaaes hverken paa en larmende Forsamling, eller
af et høistæret Publikum, eller i en halv Time, det er: hvad
christelig Selvfornegtelse er. For at forstaae det, dertil fordres
megen Frygt og Bæven, stille Eensomhed, og i lang Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:47:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/synspunkt/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free