Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
August Strindberg
laane den ord eller tåge ordet fra den. Han
symboliserer denne nye objektivitet ved at
gaa ud af sin digtnings hus, se udenfra, hvad
der nu foregaar, og se tilbage paa, hvad der
er foregaaet derinde bag disse mure, hvor
hans egen skjæbne og de andres har flettet
og floket sig sammen i et uopløselig mellem*
værende. Der ligger en ny og original tanke
i denne symbolske antydning af en retrospek*
tiv selvbedømmelse, men det forbliver med
antydningen. Naar han kommer ind igjen,
er han den gamle. Den uhildede livsbetrag*
ter bliver staaendc udenfor verket . . . inde
i det er han selv — som bestandig — Strind
berg paa godt og ondt, übønhørlig lænket
til sine lidenskaber og lidelser, sine fikse fore*
stillinger, sine glenter og sin klippe. Og
anderledes ønsker ingen ham.
Hvad sker der saa, og hvem lever der i
det merkelige Strindbergske hus? Skygger
af de levende mennesker i hans digtning,
gjengangere af hans personer, han selv i af*
klaret skikkelse. Vi ser lige ind i den op*
lyste store stue i herrens leilighed, hvor han
sidder ved den fredelige dont at spise eller
læse aviser eller spille schak med den unge
pige, som fører hans husholdning . . . Her*
ren er ældet, og han ønsker at være gammel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
