Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg 107
en hyldest til geni, ungdom og ærlighed.
Den pegte paa den store digter og sagde:
han er vor, ikke de andres, som nødtvunget
hylder hans berømthed. Han har vovet at
være, hvad vi andre, hver paa sin maade,
maa vove at være. Han har rank baaret den
fri mands livsbyrde . . .
Det hænder jo, og det hændte vistnok
netop dengang, at der foretoges en slags
razzia gjennem den samtidige literatur og
kunst af vor morals fast ansatte og klæbrige
fluefangere. Jeg husker ikke nøiagtig sammen*
hængen i Heibergs tale, men jeg husker
hvordan han omtalte presterne i samme orde*
lag, som engang før har været anvendt i nor*
disk literatur: af Søren Kierkegaard, og or*
dene var paa sin plads i en tale for Brands
digter. De vakte vel derfor ogsaa anstød i
pressen.
Jeg begyndte at tale om aarene, men me*
ner ingenlunde, at Gunnar Heiberg skulde
føle deres vegt. Siden jeg engang er hen*
faldt til den bedrøvelige manér at erindre,
saa erindrer jeg, at det den nævnte aften var
en dame, som sagde til Ibsen: Kjære hr.
doktor, sytti aar er jo ingen alder for en
herre!
Oprigtig talt er heller ikke seksti aar no*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
