- Project Runeberg -  Svensk romantik /
339

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ATTERBOM.

339

Herold, som med bly Anelse spaar den Livets Fryd,
den Sommerens Fest, som stunder til, men selv gaar
taalmodig ned i sin Grav, naar Solens Straaler begynder
at trykke; videre Liljekonvallen, der staar undselig og
har hort, at Sommerens Engel er kommen, selv knap
venter at mærkes af den underskonne Gæst, men endda
staar i bly Forelskelse og foler: -Én Sandhed blev
mig aabenbar, — at liflig er Livets Skænk«; eller
Linnæaen, den nojsomt fromme Sjæl, der dufter af sit
skære Hylster til Guds Ære. Hvor naiv og trohjertet
er videre /Eventyrprinsessen Florinnas Sorg, naar
hun sidder oppe i Taarnkamret og trøstes af »Fågel
blå«,— der er her direkte Efterklang af Folkeæventyrets
Tone. Og i Digtcyclen »Minnesangeren i Sverige« er
Tonen inspireret af de gamle svenske Visebøger —
Gyllenmäars og Alfs Samlinger af det 16de og 17de
Aarhundredes Vers, — hvorfra Atterbom havde øst
Sangene til sin Samling Normannaharpen«. Man kan
ikke tale om Pasticher, men det gammeldags Sprog og
de gamle, ureflekterte og umiddelbare Følelser, der her
udtaler sig saa troskyldigt og ubehjælpsomt, har ligesom
genfødt Atterboms Sjæl til samme naive Inderlighed og
samme duggrene Udtryksmaade. Der er »Spurvens«
Vise, da Vinteren nærmer sig og Brodet bliver knapt,
og den forlængst har hørt Leen skære Kornet af paa
Markerne; den klagelose Naturresignation fra den gamle
Folkevise Hør du sparfver lilla« er her flydt ganske
sammen med Digterens egen Sindsstemning. Han
sammenligner sig ogsaa selv i en anden sorgfuld Sang
med Spurven: Jeg er som en Fugl i kulsort Kvæld,
— som sidder ensomt paa Grenen — saa højt under
Sky, saa langt fra By, — naar Sne alt falder paa
Renen«. Den samme beskedne Maade at give Ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free