Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATTERBOM.
329
Drømmeverdnens Ocean, — at ingen Bro fra Jorden
kunde naa — til Digtets eviggrønne Sommerø. Og
Zephyr bærer ham saa over til denne.
Det var—i Atterboms Poesi som i al Romantik —
Mindets, Længselens og Ønskets Vinger, der bar bort
fra Virkeligheden og Nuet ud i det Fjerne. De
Grundstemninger i hans Liv, hvoraf hans digteriske
Inspirationer er rundne, har været den Hjemve, han gennem
hele sit Liv gik og bar paa mod sin Barndom og mod
Fortiden, og den Længsel og Uro, som hans fantastiske
Sind med alle dets store og skiftende Planer og al dets
Skønheds- og Lykketrang holdt ham i. I sit ældste
Digt »Mine Ønsker« byggede han sig et
Fremtidsperspektiv op. »Alting onsker, — gives der et Liv,
hvor ej et Ønske bor?« og atter og atter vender Billedet
tilbage hos ham af Livet, som en Bæk, der drives af
stadig Længsel efter at kaste sig ud i Havet, — som
en Attraa, der intet andet har tilbage end at do i det
Øjeblik, den tilfredsstilles, ligesom Sommerfuglen dor,
naar den naaer sin Attraas Hyrdetime. Og i et Digt
hedder det: »Ej er værd at hjemme blive, ingenting
vil Verden give, — ingenting formaar den yde, — som
kan holde Hjertet fast. — Hvad er da for Raad at
tage? — Længes, haabe, juble, klage — lyde Loven, som
blev givet — af de haarde Magters Bud: — Aldrig
mættet Længsel vorden — fredløst svæve overjorden, —
skue Livet, skilt fra Livet«. Denne Fantastens
Aldrig-tilfredshed og hvileløse Byggen Luftslotte har været
Atterboms hele Livet igennem. — Men naar Atterbom
med Længselens Vandrelyst strejfede om i Udlandet,
nede i Kärntheralperne, kommer over Bjerge — en
uendelig Længsel . . . Kommer den ej, gangen — over
Soen blaa, — længst forgættet, Sangen — af de svenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
