Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(ieijer.
295
Ej Hulder elsker jeg og Larm, — hvad stort sker, det
sker tyst.« I Stilhed er Visdommen. Skoven taler,
Bolgen taler, — Rækken taler allerbedst, — tale Dyr
og Bjerg og Dale, — Mennesket taler allermest. — Ti
du stille kun i Ringen — Hor ej meget paa, — thi det
bedste siger dig ingen, — vis er blot den, som kan
Stilheden forstaa.- Eller, som det hedder i »Salongen
og Skoven«: »Støjende Verden! du plager mig, —
hvor findes Stilhed, did vil jeg vandre, — paa alt,
hvad Hjertet spørger, — ej faar du Svar a f dig selv,
ei af andre.«
For et Gemyt, der saa rent og umiddelbart hengav
sig til Tilværelsen og saa noje klyngede sig til den
hjemlige Natur og det hjemlige Samfundsliv, hvori det
havde sine Rodder, maatte Naturen og Historien aabne
sine Dybder som for ingen for i Sverig. Svensk Natur
har besjælet Geijer dybere end baade Tegnér og Ling.
Han har paa Prosa skildret Foraaret i Højnorden med
en poetisk Forstaaelse, der naaer lige ind til den
Naturgrund, hvori Plantelivets og Menneskelivets Rødder
mødes. Hans Digt Kolargossen« kan jævnstilles med
Goethes »Erlkönig;« i Forening med den betagende,
enstonig mørke Melodi giver det de indelukte
Skovegnes hele trykkende Tyngsel og Ensomheden, der
skræmmer med Lyde og Syner, Mørket, der befolker
sig med Fantasiens Fostre. »Jag är ej radder på liten
grön stig, — dér jag ensam i skogen mand’ gånga; —
men furorna se så mörkt på mig, — och bergen kasta
skuggor så langa, — det är så mörkt, langt långt bort
i skogen . . . Och skuggan faller, så tjock, så tjock,
— som en fall öfver ensamma leden; — det tassar, det
braskar öfver sten och stock, — och trollena tråda på
heden — Det år så mörkt långt, långt bort i skogen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
