- Project Runeberg -  Svensk romantik /
286

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286

GF.IJER.

kan ikke nænne at stænge Sollyset ude. Og Solen
falder ind over det fine, blonde Haar og den klare,
tynde Ansigtshud. Henne i Vindueskarmen flammer i
Urtepotter rode og gule Blomster — de Farver, som
Geijer elskede. Han har ogsaa en lille Have udenfor,
og om Sommeren gaar han ofte og arbejder i den; eller
naar en særlig pragtfuld Blomst er udsprungen, flytter
han sine Boger med sig og anbringer sig lige foran den
for at kunne nyde Synet af den, medens han arbeider.
Han holder ogsaa Ko og Geder, — fur ikke at tale om
Kattekillinger, som han særlig elskede. Hvert Foraar
længes han ud paa Landet fra den lille Stad og faar
Anfægtelser om at slippe Bøgerne og flytte hjem til
Vermland som Landmand. Melankolsk synger han om,
hvilken lystig Pilt han var af Naturen. »Nu sitter jeg
fast — kommer ingenstäds; — och böcker och mai —
och fraser och tal — förtvifla mig, som vore jeg fången.
— Och med hvart är — som den glada vår — kommer
åter och går, — så tanker jag: min år forgangen.«
En jublende Befrielse er det ham, naar han ved
Sommerferien kan sige Bøger og Forelæsninger Farvel og drage
til det elskede Vermland. Da skulde man se ham gaa
rundt paa Gaarden og snakke med Folkene, se paa
Driften og vende om, fordi han kom i Tanke om, at
Kalvene vist stod og længtes efter at faa at drikke.
Eller se ham sidde paa Kuskebukken og selv køre
under de lange Dagsrejser gennem Landet, nynnende
en Melodi og improviserende Vers, som de elskede
Bjerge og Skove lagde ham paa Læben og
Folke-musiken gav ham Melodi til. Paa Kuskebukken blev
saaledes Ord og Melodi til af den lille Vise: Jag ar i
skogen födder — bland berg och sjöar blå.« — Nogen
videre pligtopfyldende Professor er han ikke. Naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free