- Project Runeberg -  Svensk romantik /
267

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LI NG.

26;

Appel midt imod den glatkæmmede Salondannelse og
den taaredrivende Blodsodenhed. Der er Stormskildringer,
hvori Guderne sætter Elementerne i Opror mod
hverandre og selv kommer tilsyne i Bolger og Skyer som
legemliggjorte Naturmagter. Der er Jætters vilde
Haan-latter, for hvilken selv Guderne blegner. Brynjerne
føles snevre om Brystet af blodtørstig Hævnlyst. Og i
Kampsange aander en vikingeagtig, heroisk Dødsforagt.
»Hvad baader vel Kvide? — Held den, som faar stride,

— til Kræfterne blegne, — Held den, som faar segne

— blandt gnistrende Sværd«. »Fat Modi — Døden er
mild, naar den drikker Blod. — Kraftens Blomst af
Stunden fortæres — den af Altidens Lys blot næres.

— Hvad er Liv? — Glimt af de eviges Tidsfordriv —
Virkeligt er, hvad findes hos dem, — alt er Skygge i
jordfødtes Hjem. — Hvad er Fred? — Aandens Hvile
fra Tid og Sted. — Jord og Sol, og Skyer og Vover

— aldrig slutter sit Vikingetog«. I Lings klippehaarde
Egenvilje og rastløse Titanisme var der virkelig noget
af de gamle Urfjeldets Jætter og af Vikingerne.

Og enkelte Steder naaer denne grublerske og
monomane Fantast til ophøjede Billeder af Forfædrenes
Livssyn. Der var i ham noget af en gammelnordisk
Fatalist, og de høje Skæbnegudinder ved Ygdrasils
Fod er flere Gange tegnede med stille, højtidelig
Storhed. —

Steilt og ensomt stod Ling mellem sine Samtidige.
Hans Poesi blev kun yndet af Faa (Rask var mellem
hans Beundrere), og ham var til Gengæld de andres
Poesi lidet tilpas. De var ham mer eller mindre alle
»forheksede af Sydens bleggule Dverge . Hans eget
Væsen var lidet omgængeligt — fuldt af Kanter,
egenkærligt, halsstarrigt, let og dybt krænket. Der var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free