Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
GERMANSK IDEAI.ISME.
vet og Verden klare og ordentlige at forstaa, saa at
de efterhaanden var bleven helt fattige og kedelige.
Derfor torstede Fantasien efter noget urationelt og
æven-tyrligt, efter fri Leg af Forestillingerne. Og nu kom
der Slægtled af tyske Digtere op, der som Horn havde
slugt Folkeæventyr og Robinsonader, Vidunder- og
Rejseromaner, som var Folkeboger i Goethes
Barndomstid, — og der fra Pietisters og Herrnhutere
Kon-ventikler havde faaet opviglet en * Erregbarkeit og
Empfanglichkeit« i Gemyttet, som helt hysterisk blot
trængte til at græde og sværme og henry kkes. De
skabte i Reaktion mod den torre og nøgterne
Rationalisme en tysk Fantasi- og Følelsesdigtning.
Hainfor-bundets Ynglinge svømmede i extatisk Henrykkelse
over Gud og Fædreland, Venskab og Dyd.
Sturm-und Drang« digterne fraadsede i rasende Lidenskab,
Grusomhed, Fortvivlelse, Vanvid. Det var ingen
virkelig Lidenskabelighed, men sentimentale Ynglinges
Reageren mod en tom og nøgtern Spidsborgertid.
Skræmme-ballader og Overtroens Sagn, Aande-, Ridder- og
Rover-romaner, Kotzebueske Ridderdramer med Kampe og
Æventyr, Munke og Jærtegn oversvømmede snart
Tyskland og gav den hungrige Fantasi Næring.
Men dybere end dette er Bevægelsen mod at
gen-vække andre Tider og Kulturer og at efterføle, nyføle
i sig fremmede Følelsesmaader og fremmede poetiske
Tonarter. Den tyske Aand aabnede al sin
Optagelses-duelighed overfor det fremmede, al sin
Gemytsmod-tagelighed og al sin smidige Sans for det
individuelle og karakteristiske. Istedentor den klassisk
generaliserende Intelligens og Smag, som var den franske Kultur
egen, opdagede Tyskerne Verdens Mangfoldighed.
Hvor blev den stor og rig! Winckelmann og Lessing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
