- Project Runeberg -  Svensk romantik /
125

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135 FRANZÉN.



egnene, gav kun de Følelser, der knyttede sig til dem,
Mindets og Længselens Vækst. Han bliver ogsaa ved
Jorden og ved de enkleste Livsforhold, det trivielle
Hverdagsliv udenom ham byder ham /Emner for Poesi,
og selv i sine religiøse Digte synder han snarere ved
Plathed end ved det højtravende. Hans Sangs Tone
er tvangløst naturlig og jævn indtil det familiære.
Hvor Lidner og Gyllenborg, hver paa sin Maade, ja!
selv Kellgren og Fru Lenngren for Nutidsmennesker
har en Smag af Rococo i hele deres Stil og Diktion,
genkender vi derimod i Franzéns Vers først vort eget
Nutidssprogs Stemme.

Den Franzénske Digtning indgaar saaledes som
Led i hele den germanske Kulturbevægelse henimod
det naturligt jævne og enkle, som har Rousseau til
Profet, men som har sine Rødder i tyske og nordiske
Præstegaardshjem og fromt, gammeldags Landsbyliv.
I Modsætning til den franske Races vaagne, praktiske
Aktivitet er der i Germanernes Følelsesliv dette hvilende
og vegetative, som kaldes Gemyt. Rundt om fra det stille
Landliv, fra Præstegaarde og Husmandshjem, fra
Skolelærerboliger og Smaahaandværkeres Hjem — fra gammel
Bibelkristendoms eller Pietismens Arner — kommer i
anden Halvdel af det 18de Aarhundrede Ynglinge ind
i Kulturlivet, som med det inderste af deres Sjæl staar
fremmede overfor Voltaires og Frederik Iis
Aarhundrede, men ved Læsningen af Rousseau faar Taarer i
Øjnene og hører ligesom fjernt Ira Stemmer kalde paa
s’g. — som gennem Rousseau faar Mod til at vandre
hjem til deres Væsens Naturgrund og ud derfra kæmpe
mod Aarhundredet. Dér kommer en Skolelærersøn Ira
Østpreussen: Herder, han gør det til sit Livs Bedrift
fra alle Lande at samle de naive og rørende Folke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free