Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xvir
Tonefald:
I det svenske Sprog er der tre Slags Tonefald: i) det lange,
i Ord som stor, Hus; 2) det korte og ubetonede, som i sidste
Stavelse af store o g Huse; 3) det korte og betonede, som i
förste Stavelse af större og huske. — Det svenske Sprog har et
langt större Antal af lange Stavelser end det danske, som
plejer i de tilsvarende Ord at anvende korte og betonede, f. Eks.
genom, igjennem, sluta, slutte, grammatiken, Grammatikken osv.
Derfor betegnes i Dansk Stavelsens Længde, som den, der
sjældnest indtræffer, ofte med Tilsætning af stumme Vokaler, medens den
ikke understattede Vokal skal antages for kort, enten betonet eller
ubetonet Derimod i Svensk antages Stavelsens Længde for det
sædvanlige, som noget, der forstaar sig af sig selv, hvorimod
den korte Betoning er sjældnere, og derfor fremhæves ved en
Konsonantfordobling efter den Stavelse, hvis Udtale skal nærmere
betegnes som kort Den ubetonede korte Stavelse og den lange
ere derfor i Svensken begge ubetegnede, og kunne saaledes let
forveksles, f. Eks. stén, tagsten, sédel, kamél, i hvilke Udtalen dog
er ganske forskjellig. — Stundom finder ikke beller Konsonantfor-»
dobling Sted, om end Stavelsen er betonet:
1. Naar denne endes paa j, x og som oftest ut, som: svajf
kom, oxe. Imellem to Vokaler fordobles dog m undertiden, som
i komma.
2. N fordobles heller ikke i Enden af et stort Antal Ord,
som: han, kan o• m. fl.
3. Konsonantfordobling finder i Almindelighed Ikke Sted
foran en anden Konsonant, som: kors, antvarda (ikke: korrs osv»)
Pog andtages herfra Genitiver, Intetkön af Adjektiver og afledede
Former af Verber, naar Hovedformen (enten Nominativ, eller Hankdn eller
Infinitiv) har en dobbelt Konsonant, som: hatts, hopps (af batt og höpp),
aUt, kaUt (af all og kall), ställde og släppt (af ställa og slÄppa). Dog
ere heller ikke disse Regler uden Uudtagelser»
Substantiver og Artikler.
Sub stån tiv erne have tre Kon, nemlig Hankön, Hunkon og
Intetkön. Nogle Ord turde dog rettest henregnes til Fælleskönnet,
fi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
