Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIII
deise, eller en Afledningsendelse; saaledes udtales vaken, bakelse, hal
kig, sekel, fiske, folket, buske, dtførø osv. alle med ren JT-lyd; ogsaa
Ordet jKtss, en Kat.
Naar K foran de haarde Vokaler a, o, ti, <5 skal ndtales blødt,
indskydes et J, som i fortel, eller man skriver tj, der ndtales ganske
som det blede K, som: förtjusa.
£ er stumt eller udtales ikke 1) foran J, naar begge
Bogstayer here til samme Stavelse, som ljuf (læs: jur), ljus (jus),
ljuga fjuga); 2) i Ordene karl og verld (læs: Äar, værd).
A udtales kun i Skaane som af de Danske (i Struben),
men ellers mod Ganen ved Tænderne.
Mærk: Navnet Karl udtales standom som Kal (med stumt K).
Sk udtales som sj i det danske Sjæl, som sch i Tysk, eller
som sh i Engelsk, naar det staar foran de blade Vokaler e, t,
y, ä og o’, som: sken, skina, skyla, skäl, *&6’n (sjen, sjina osv.)*
Hær k: Blotte Endelser göre dog ikke Udtalen af «A blod (lige
saa lidt som af G og K), saa at altsaa fisken udtales med haardt K.
Ogsaa her iudskydes et J, naar Udtalen er blød foran en haard Vokal,
som i skjuta, skjorta. Men uden at en saadan Indskydelse finder Sted,
udtales desuagtet menniska, marskalk, skabrak, skarlakan, som
men-nüf’a, marsjall osv.
Stj har samme Lyd som det blöde sk, eller som sj i Dansk
Stjelk, stjerna læses altsaa sjelk, sjerna.
Vokalerne.
De svenske Vokaler have en lang og en kort Udtale, uden
at denne forandrer deres Lyd, der, ligesom Tegnene, er den
samme som i Dansken. Dog bruges Tegnet ä for æ, og å for
aa, ligesom man endnu ikke skjelner imellem e og ö, men
skriver dem begge ö.
I Vokalernes Udtale hersker der store provinsielle og
individuelle Forskjelligheder. Den er derfor langt vanskeligere at
opfatte og beskrive end Konsonanternes.
E er enten i) langt med egentlig E-Lyd som i det
danske ren, Sten; eller 2) kort med E-Lyd, som i det danske
ligge, toge; eller 3) langt med Æ-Lyd, som i det danske ere;
eller 4) kort med Æ-Lyd, som i Herr£.
i) Den lange E-Lyd, som Rask betegner med é, skulde
egentlig findes i alle lange Stavelser, som énhét.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
