Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som et billede paa ordets tunge, der rørte sig halvtredje hundrede
aar i fædrelandet; han sad der med sin helsot bleg og mat,
og sønnen saa ham taus og sorrigfuld. Men da den gamle
spurgte om evangeliet igaar, om det ei talte om Johannes’
sendebud til Frelseren, og blev saa ved: jeg hedder og Johannes,
og fængsler ere mange slags, og jeg er og i fængsel, — da
rørtes hjertet i den unge klerk, og rimet*) laa der just for
haanden at beredes til sin vandring, og det havde føiet sig saa
underlig, at mod sædvane havde prestegubben intet hørt deraf.
Nu faldt det sønnen ind, at dog kanske de rim om kirken,
som var den gamle kjær og velbekjendt fra ungdomsaar, og
om hans fader, gamle Otto, hvem han i graven ærede og elskede
saa overmaade, og om den stjerne over kristnes grave, som
ledte og som lyste brødrene til hvilen, at disse rim kanske dog
kunde kvæge oldingen. Den unge læste, den gamle lyttede,
og ungdoms kjære minder bleve levende, og hjertet lod sig op
for ordets trøst, som var dets velbekjendte engel, og gravens
nat forsvandt for stjernen, og milde taarer randt paa kind, og
høit begeistret bøiede den gamle sig hen over sønnen, gav ham
sin velsignelse og sagde: saa skal dig Herren trøste i din sidste
time, som du har trøstet mig, thi du sang Israels Gud salmer!
Det var vitterligt for alle kristne, at aldrig loves Gud saa
høiligen for mund og tunge, som naar han giver naade til at
tale ord, der gyde kraft og trøst udi et hjerte, som vaander
sig i dødens strid; og er dette hjerte nu en faders, da er den
skjald dog vist langt mere lyksalig, end om verden bekranste
ham med alle sine blommer; og naar han sjunger da det samme
kvad for fædrelandet i dets sidste timer, da ringer det ham
trøste lig for øre, at meget (som er) døende skal dog vist styrkes
og oplives ved de samme toner
Af faderens glæde og husvalelse ved sangen tog han varsel
*) Det store digt RosJcilde-rim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
