Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 2 - Dens formodede Indflydelse paa Fredslutningen, dens sande Betydning; Ruslands Fremfærd i Finmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
liggjorde Text ikke udtalte, gav Rundskrivelsen af 18de
December noksom tilkjende. »Vor Bekymring for Frem
Norge, som han følte levende Deltagelse for; de gode Tromsoborgere
kunde da heller ikke noksom lykønske sig til en Persons Ankomst,
der bebudede dem alle Slags Herligheder. Snart vandt Baron
Sternberg en vis Indflydelse paa Stedet; efterhaanden som den
voxede, lod han et anmassende Væsen afløse den sødladne Fore-
kommenhed, der havde betegnet de første Dage af hans Ophold.
Han erklærede lydelig, at Norge kun burde være Ruslands Vassal,
og søgte at vinde de vigtigste Familier, idet han søgte at lokke
Kjøbmændene med Løfter om Handelsforrettigheder og de Studerende
ved at love dem, der vilde slaa sig ned i Rusland, Præstekald og
Stipendier.
I Virkeligheden drives Forsøgene paa at tvinge sig ind i Fin-
marken med en Ihærdighed, som viser, at man har fattet en Be-
slutning, og selve Erhvervs- og Handelsforbindelserne understøtte
de politiske Foretagender. De russiske Fiskere pleje at komme om
Sommeren for at øve deres Idræt ved Finmarkens Kyster, og leje
da af de norske Fiskere Baade og Redskaber; begge Parter i dette
Kompagniskab om Arbejde og Arbejdsmidler dele da Udbyttet.
Paa den anden Side droge om Vinteren de nomadiske Fjældfinner,
der leve af deres Rensdyr, med deres Slæder og Gods over paa
finlansk Grund, hvor Rensdyrsmosset lindes i større Overflod. Denne
Tingenes Tilstand var slaaet fast ved en Traktat af 1751 mellem
Danmark- Norge og Sverrig, der dengang raadede over Finland.
Den samme Traktat gav de russiske Lapper Ret til om Sommeren
at drive deres Rener paa Græs i den norske Finmark. Rusland
søgte at nytte dette gjensidige Forhold for at naa sit Maal. Under
Paaskud af at de norske Lapper havde større Fordel af Gjensidig-
heden end de russiske, forlangte det et Vederlag. Det foreslog
følgelig Kabinettet i Stokholm at tillade de russiske Fiskere at drive
Fiskeri med egne Fartøjer og, uden særlig Anvisning eller Be-
grændsning, at opføre faste Boliger, hvor de kunde opholde sig om
Vinteren.
Snaren var for plump til at hilde Kabinettet i Stokholm, som
længe havde næret Mistro, og Forslaget blev forkastet. Rasende
over dette Uheld hævnede Petersborg-Kabineltet sig. Ved en Note
af I Ode Juli 1852 tilkjendegav den russiske Minister i Stokholm
det svensk-norske Kabinet, at fra den 16de Septbr. næstkommende
vare Grændserne spærrede, saaledes at de norske Lapper, der ikke
havde kunnet forsyne sig, manglede Foder til deres Rensdyr. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
