Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 2 - Dens formodede Indflydelse paa Fredslutningen, dens sande Betydning; Ruslands Fremfærd i Finmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
det vilde gribe Lejligheden til at tåge tilbage, hvad det
havde mistet. Ålt var forberedt til en Landgang i Finland.
kanske Republikcr, medens de endnu kæmpede med Spanierne.
Dette betragtede Alexander — eller lod som han betragtede det
— som en grov Tilsidesættelse af Hensynet til de legitime Fyrster
og deres Rettigheder, og virkelig skræmmede han Carl Johan til
at lade Kjøbet gaa ind for de ikke allerede afhændede Skibes Ved-
kommende. Men samtidig rejste han Paastand paa hele Finmarken
indtil Lyngstuen i Henhold til de gamle Overenskomster, idet han
lod som han mente, at der ved Lyngstuen var sigtet ikke til hint
Punkt midt imellem Kola og den nuværende Grændse, men til et
Næs af samme Navn 6 Mile fra Tromso mellem Ulfs- og Lyng-
fjordene. Trætteu om Skibenes Salg skulde skjule Stridens sande
Gjenstand for de vestlige Holler, og det saa endog ud til Krig, da
Alexander døde i Taganrog, og Nikolaus havde saamegen Møje med
at holde sig paa Thronen, at han foreløbig lod Planen paa Fin-
marken falde og 1826, d. 14de Maj sluttede en Traktat, der fast-
satte det nuværende Grændsepunkt, hvorved Norge dog mistede
Noget af hvad der oprindelig havde tilhørt det. I Aaret 1830 var
den norske Regering uforsigtig nok til at tillade russiske Fiskere
at tåge Ophold paa visse nærmere betegnede Punkter af Finmarkens
Østkyst; naturligvis nedsatte de sig paa flere Steder, og 1846 maatte
man nedrive de Nybygder, som vare anlagte andensteds.
«Imidlertid røbede nye Intriguer fra Petersborg-Kabiuettets Side
dets stadige Tanke. I 1841 saa man russiske Embedsmænd
gjennemflakke det østlige Finmarken under Paaskud af en Lyst-
rejse. De indsamlede overalt udførlige Oplysninger, studerede op-
mærksomt Landet, besøgte Havnene, Flodernes Løb og Fiskestederne.
Paa samme Tid fik man i Norge, ved en Fejltagelse, som Omslag
om et Brev fra en russisk Embedsmand, et Brudstykke sandsyn-
ligvis af et Cirkulære fra den russiske Regering til den samme
Embedsmand. Det tilstedekomne Stykke af dette Cirkulære inde-
holdt numererede Spørgsmaal om Havnene og de isfrie Punkter, om
de gunstigste Steder til Anlæggelse af Krigshavne af tilstrækkelig
Dybde, om det mest passende Sted til Anlæg af en Handelsplads
paa det saakaldet blandede Territorium, om Vinter- og Sommer-
vejene fra det russiske Finland til Havet, de sejlbare Floder, Op-
førelsen af Militærveje, og endelig, efter nogle overskaarne Ord at
dømme, om et muligt Magelæg af visse Landstrækninger. At
dette Circulære virkelig indeholdt Ruslands Planer, ses deraf, at
Underhandlinger virkelig senere indlededes i Stokholm for at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
