Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Bernadotte 1830; Samtale med den franske Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Eder .... Jeg er forresten, det tilstaar jeg, kun en Re-
publikaner jpaa Thronen, en Oppositionsmand, der har gjort
Lykke; men denne Oppositionsaand gjør jeg mig en Ære
af, fordi jeg har vist den overalt: som Soldat i Hærens
Rækker, som Kronprinds af Sverig i Kongernes Raad. 1
1814 have Prindsen af Benevents Såloner gjenset mig med
den samme Uafhængigheds-Tænkemaade , som jeg fordum
havde i Sambre- og Meuse-Hæren. I 1810, da Napoleon
tænkte paa at ægte Erkehertuginden af Østerrig, pinte denne
Plan mig i mit Inderste, og jeg sagde til Murat, som gjen
tog det for ham: Det er ikke under Cæsarernes Purpur
at Kejseren skal søge sig en Ægtefælle, men snarere blandt
Saint Cyrs beskedne Jomrfuer. Da han begærede Hæder
af Frankrig, forsynede det ham med Krigere: godt! siden
han skal grundlægge et Dynasti, saa lad ham nu begære
en Ægtefælle af det. Har han tænkt over, med hvilke
Øjne en Erkehertuginde af Østerrig kan se os i Tuilerierne,
os, Lykkens Soldater og Revolutionens Sønner. Se, min
Herre! saadan var min Oppositionsaand i Hærens Rækker.
I skal ogsaa vide , hvad Sprog jeg førte i Kongernes Raad
som Kronprinds af Sverig. Jeg kommer til Paris 1814,
bedækket med Laurbær, som maatte gjøre mit Hjerte ondt:
. . . . jeg havde skaffet Kongernes Sag Sejren
Hvorfor kunde Napoleon heller ikke bekvemme sig til at
lade mig leve i Fred i min Vråa af Verden, imellem mine
Klipper og i min Sne og Is? Var hans Part ikke smuk nok?
Hvorfor skulde han tvinge mig til at overvinde sig?
Som jeg sagde, min Herre! jeg kommer til Paris efter at
have vundet Sejre, som gjorde mit Hjerte ondt. I Retfør
dighedens Vægtskaal, som endelig syntes at synke til Kon
gernes Side, havde jeg lagt Brennus’ Sværd; men se, til
Løn hører jeg Alverden omkring mig tale om Legitimitet.
Jeg gik til Kejser Alexander og sagde til ham: Sire, vil I
kun i Utaknemlighed være Agamemnon blandt alle disse
Konger? Glemmer Eders Majestæt, at jeg kun er en Soldat
og vil I tvinge mig til at blive det igjen? .... Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
