Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Forholdet mellem Sverig og Rusland under Carl XIII - Gæring i Stokholm, Rygter, Opslag, Fersens Mord. Mistanke mod Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Personer, som der tilbragte Aftenen i Hemmelighed til
langt ud paa Natten: det var en Ruuth, en Fersen, en
Armfeldt; med Ret eller Uret var den offentlige Mening
overtydet om, at det var i disse Sammenkomster den
aristokratisk-absolutistiske Reaktion, understøttet af russiske
Penge, gjorde Forberedelserne færdige til en Mod-Revolution.
Endnu mere: ej alene blev St. Petersborg-Kabinettet,
uagtet Alexanders Løfte om ikke at blande sig i Sverigs
indre Anliggender, ikke fremmed for de legitimistiske Ræn
ker i dette Land; men vi have endnu i Adlersparres Brev
vexling Beviser for, at Rusland søgte at forføre den op
til dets nye Grændser boende Befolkning. Da den svenske
Regering arbejdede stærkt paa at faa Lapland bebygget,
havde Alexander tilbudt den sin Hjælp paa Vilkaar, at Rus
sere og Finner der kunde kjøbe Jordegods; det var et
Middel til en fredelig Erobring. Et Afslag havde ikke af
skrækket Russerne; de sendte Agenter op til det fattige
Norrland , som om Søndagen efter Gudstjenesten blandede
sig mellem Mængden, klagede over de tunge Skatter, ud
delte fra deres Herre nogen Pengehjælp og lovede snart at
komme igjen under Paaskud af at ville skaffe dem, der
vilde nedsætte sig paa Ålandsøerne, gratis Jord. Dette er
ikke det eneste Exempel paa russisk Propaganda i de nord
ligste Dele af den skandinaviske Hal\ø; det vrager end ikke
disse fattige Lande, som danne Vejen til Oceanet. Man
skulde senere se det udstrække sine Intriguer nordpaa, lige
til Finmarkens kolde Lande, hvis rigelige Fiskerier og altid
isfrie Havne det ønsker saa brændende.
Sønderrevet af disse skammelige Rænker lige efter en
Révolution, havde Sverig, som man har set, tilsidst Grund
til at vente sig de yderste Ulykker, som følge med Anar
kiet; men det gjenkjendte heri tilvisse Ruslands Finger, og
dets Had øgedes ved de Farer, som dets frygtelige Nabo
ophobede over det. Dette Had bidrog vistnok til Berna
dottes Valg, som hidførte saa forunderlige Omskiftninger i
de politiske Forhold, hvilke vi have foretaget os at undersøge.
rr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
