Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Indre Forhold. Frihedsideernes Udbredelse. Norrkøping-Rigsdagen. Kroningen. Misstemning i Hæren i Pommern; Misstemning i Stokholm; Intrigue for Hertugen af Gloucester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
sit Lands Institutioner, han indførte en streng Censur, idet
han forbød franske Bøger og Blade, deretter danske Bø
ger, dernæst hvad der kom fra alle de Magter , der vare
Frankrigs Forbundsfæller ; han foretog sig endog at paa
tvinge sine Undersaatter sine egne Indfald og urimelige
Syner; han forordnede, at man ikke maatte skrive den nye
franske Herskers Navn anderledes end «Hr. Napoleon Buo
naparte»*). Han havde vigtige Grunde til at foreskrive
denne Skrivemaade, som alene gjengav, efter hans Udreg
ning, Tallet 666 , der betegner Dyret i Aabenbaringen.
Hvad angaar det Folks Rettigheder, som Gustav var kaldet
til at styre , saa erindrede han sig fuld af Mistro , hvilke
Hindringer de tidligere Rigsdage havde rejst mod hans
Fader, Gustav UPs Vilje, og Ankarstrorns Pistolskud, som
altid var i hans Minde, indgav ham en uovervindelig Mod
bydelighed for deu svenske Adel. Især iagttog han med
Fortrydelse og Vrede, hvilke Fremskridt Frihedsideerne havde
gjort i Sverig, ja endog republikanske Principer. Der var
ikke en eneste af den franske Revolutions Grundsætninger,
man kan gjerne sige ikke en af dens Udskejelser, som ikke
havde fundet Gjenlyd i Sverig. Ej engang den adelige
Ungdom havde kunnet modstaa denne Indflydelse og flere
af dens Medlemmer havde under Rigsdagen i Norrkoping
1800 frasagt sig deres Titler, Embeder og Forrettigheder.
Universiteterne havde optaget de samme Ideer med utrolig
Iver. I Upsala gjorde en hemmelig Klub, kaldet Juntaen,
sig til med cynisk Demagogvæsen; man holdt Taler der,
man sang Viser mod Despotismen og for Friheden, og hvad
der var endnu værre end disse aandelige Udsvævelser, man
bekjendte der aabenlyst irreligiøse og umoralske Lærdomme,
*) Napoleon svarede: »Det M. (Monsieur), som han sætter foran mit
navn, skal jeg lade sætte bagefter hans», og man paasiaar, at Mo-
niteuren en Dag skrev: » Gustave Adolphe M.«, d. v. s. Gustav Adolf
Munck, en blodig Hentydning til de gængse Bygter om Gustav
IVs Fødsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
