Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
I ved hvad Svaghed Kvinder har
Og hvad de med sig føre.
Man skal derfor det svage Kjøn
Med varlig Hænder røre;
Thi se, GUds Naades Himmerig
Skal dem saavel som mig og dig
Med Arveret tilhøre.
I Kvinder! det er Eder sagt,
1 skal Jers Mænd adlyde;
Thi Manden haver Overmagt,
Han raade bør og byde.
Naar Manden æres, æres GUd,
Thi GUd gav den Befaling ud,
Saa bør man det udtyde ....
En lørdag solen skinnet, kom Vanda hjem. Fru
Kragsten, sorenskriverens kone, hadde hentet hende samme
dag Veronica blev syk. Siden hadde barnet været paa
sorenskrivergaarden, som laa en halv mils vei fra kirken.
Kragstens var enslige folk, de beholdt gjerne barnet.
Veronica hadde været oppe fra morgenen, for første
gang hadde hun gjort det vanlige arbeidet sit igjen:
stelt soveværelset, ryddet frokostbordet, tørket støv i
stuen og paa Augustins kontor. Hun løftet tingene paa
skrivebordet hans én for én, og holdt dem litt i
haanden — det tunge blækhuset, papirkniven, bibelen,
skaa-len med penneskaftene, pipekrafseren; oppaa de løse
papirarkene laa en hvit sten — paa undersiden var den
graaflekket, ørsmaa mosgrønne prikker av lav sat i
groper saa store som gryn; paa overflaten var stenen
næsten glatslitt — han pieide holde haanden sammen
over den og dreie den mens han snakket eller læste eller
tænkte. Hun strøk kindet imot stenen.
Da kjærren kjørte ind paa giaarden, stod hun i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
