Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Hun blev skjælven, stiltret ned og kom sig fort tvert
ver porten ind i mørket. Der lænet hun sig imot
muræggen. Nu kunde hun se ham, straks han kom paa
idste avsatsen, hvem det saa var; der brændte
gas-)lus. Hun holdt sig mot muren og stirret . . .
Det var ham. Og han stoppet foran de sidste
trappe-tegene, og tok av sig hatten og tok sig igjennem
iaaret . . .
Hun bøide sig, ståk hænderne imellem knærne og
■icven sagte. Han var graa som væggen.
Det var mørkt i porten, og han gik forbi hende.
Aen i det samme han tok skridtet ut i sneen, var hun
oak om ham, ståk haanden ind i hans og hvisket: «Det
iir bare jeg, Ivar.»
Ivar Ringby vendte sig.
«Er det du,» sa han og gik videre. Men han hadde
tat tak om haanden hendes og holdt den.
Slik gik de — Munkedamsveien, kroken om Akers
verksted, langs bryggene. Folk snudde sig efter dem
og smilte.
Morgenen efter var det tøveir og skodde. Snesørpen
laa langs fortaugene, ute i gaten sildret brune
smaa-bækker i de dypskurte rændene efter tung lasskjøring,
og i gropene samlet de sig til lumske kulper under et
iag av skidden kornet sne, — luften syntes røkfyldt med
3t svakt rødskjær, som fra en brand langt unda, og fra
fjorden kom ul og tjot, dampbaatene laa utpaa og
varet hverandre.
Veronica hadde fulgt moren til sporvognen — hun
skulde i symøte. Før hun gik ind i porten, stod hun
litt og lyttet til taakelurene og saa paa bjerken i nabo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
