Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
staa, hadde hun hørt for meget om alt det vonde og
stygge, teater og balsal volder. —
Da tiden for avgangseksamen paa lærerindektirset
nærmet sig — ut over vaaren — blev Fanny
tankespredt og urolig. Veronica trodde det var
eksamens-feberen. Men en dag hun kom op til hende mens hun
sat over bøkerne og tygget blyant som hun pleide, tok
Fanny haanden hendes, la den over øinene sine og satte
i at graate. Veronica slog skræmt armene omkring
hende. — «Hvad er det for noget, graat ikke,» bad hun.
Fanny holdt sig længe fast i hende, mens den store,
sterke kroppen skaket i graatrider; da hun tilslut
reiste sig og skjøv bord og stoler til side og gav sig
til at gaa i værelset, holdt hun hænderne sammen under
halsen, mens efterryk av graaten ristet ryggen og
nakken.
«Det er det, at jeg skal reise hjem,» hikstet hun —
«jeg kommer mig ikke væk mer kommer jeg hjem —
kommer jeg hjem, blir jeg aldrig løs mer — nu er det
slut — nu er turen min forbi, nu er det Louises tur!
Men her er det al ting sker og foregaar, det er her jeg
vil være, jeg blir glemt bort, naar jeg sitter oppe under
fjeldet indmellem alle de andre ... Jeg har gaat paa
en vent — jeg har bestandig trod nogenting skulde
hænde mig før dette aaret var slut — de kan ikke la
mig reise hjem igjen, har jeg tænkt — kanske træffer
jeg en som er rik og vil koste mig fil utlandet — eller
jeg skriver noget og blir kjendt... men de tar ikke det
jeg skriver, ind i avisene — og det hænder aldrig
nogenting. . .» taarene kom ned over kindene paa hende
— hun kastet med hodet for at faa dem væk — «Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
