Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
«Nei,» sa Fanny, «Reinert...»
«Ja — og hvad driver ham — jeg spør, hvilke
bevæggrunde utdriver ham fra den fædrene gaard? Sitter
der en længsel efter det fuldkomne i ham, efter idealet?
Sier han som Adam:
Det gjælder ingen Hvile mig at levne,
før Aanden i mig vorder Kjød og Blod,
før selv jeg bliver Ett med Idealet
og faaer dets Herlighed i Daab udtalet . . .
Kjære børn, han vilde neppe forstaa en saadan tale!
Eller er han en drømmer, den kjære Reinert, en
sværmer, som mange av os i de dage — i de dage, frøken
Maiman, «da stjerners glimt os hilsen bragte».
Ingenlunde, ak ingenlunde! Han vil av vadmelet i
klædes-frakken, vil han — han vil væk fra sine firbente over
til de tobente — det er dog immer faar, ræsonnerer
den gode Reinert, men de sidste bringer mig i
statskalenderen!»
«Han snakker godt for sig naar han vil,» sa Fanny.
Hendes far stanset og saa et øieblik forbauset paa
hende med sine bleke øine —
«Kalder du det at tale, du som dog har hørt en ikke
altid like ueffen veltalenhet i din faders kirke — jeg
mener din jordiske faders, Fanny! Saa det kalder du at
tale ...» pastor Delmar tok hurtige skridt i sin gang
tvertover det store, tyndt møblerte værelse — «Jeg sier
ikke at han ikke kan bli en habil kateterbestiger ad
aare — jeg sier ikke at hans røst vil lyde ilde i de
kaar-nes sal, hvor enhver taler med sin tunge, uanfegtet av
rhetorikens enkleste læresætninger — men i guds hus,
i guds hus —», han rettet sig og ristet paa hodet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
