Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Författare.» till , det afsangna qvädet t Pastor N. • F. S.
Grim d t vig, framstod omedelbart efter sångens slut och
tilltalade de närvarande salunda:
Mine, Herrer! og især «T, nordiske Frænder fra Christiania,
Upsala pg Lund! havde jeg end slet ikke Andet at sige, saa maatte
jeg dog udbedt mig Ordet blot for at lykönskc Norden med den
Aand, som, trods mange Bomme, Bölger og Bjerge, synlige og usyn**
lige, mægtig og venlig bar samlet os ber, og for at lykönskc mig
«elv med Oplevelsen af den længe forventede, længe forsinkede Dag,
med sit lykkelige Varsel for nordisk Enigbed, Oplysning og
Forklaring i Stamfædrenes Aand. Men jeg bar mere at sige Dem, og da
jeg i Dag skäl have den Ære at udbringe en Skaul for
Nationaliteten, saa ligger det mig nærmest at sige hvad jeg forstaaer ved
Nationalitet i Nordens Aand.
I forrige Aarhundrede, .da jeg blev födt, var man saa långt fra
at oversætte Nationalitet ved Folke-Li gli ed, at man endog
talte rask om den Östcrrigsk é Na tio na Ii t et i Ullgarn, i Böh~
men og Lombardiet, ja fälldt det soleklart, at alle oplyste Folk
maatte betragte sig som Vcrdcns-B orgèr e, der fandt deres
Fædreneland; hvor de fandt deres Bröd, og kunde gjöre
hvilketsom-helst Sprog de behagede til deres Modersittaal. Det var en
tragikomisk Tid, da man maatte baade lee og græde över den
Troskyldig-hed, hvormed det forsikkredes, at al naturlig Forskjellighed hos
Menneskens Born, enten som Folkefærd eller Enkeltmænd, var,
ligesom Adel, kun en Lyd, saa man behovede kun at være födt i Paris
for at være saa ægle en Franskmand, som han fandtes under Solen,
ja, man behövede kun at indfOre det franske Sprog ved Hoffet eller
den franske Constitution i et Land, for at gjöre alle Slags Folk, selv
Jyder, til ægle Franskmænd.
JE vort Aarhundrede, der med’hvert Aar, ja, med hver Dag,
endsige da ined flöitidsdage som disse, bedre hævder sig Navn af det
ægte Nationale, det Folkelige, nu baade leer og græder, tænker
og kæmper inan sig vei efterhaanden ud af denne fortvivlede
Tankegang, der truede med at gjöre alle Folkefærd og alle Mennesker
dumme, slette og slaviske, som den eneste Maade, hvorpaa de Alle kunde
blive lige kloge, 1 igc gode og lige frie; men hvad man kæmper
sig ud af, det er tu an jo endnu meer eller mindre irtde i, saa det
maa ikke undre os, at vi endnu höre löierlige Ting om
Nationaliteten, ja, kan selv midt i Norden höre ymte om den svenske
Nationalitet i Finland, den norske i Finmarken og jeg troer
selv den d a n s k e i II o 1 s t e i ii og Lauenburg, mens der paa den
anden Side ymtes om en splinterny, udelukkende, nordisk eller
»känd in a visk Na ti on al i t et, der skulde opsluge de gamle Tre i
8* ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
