Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Efteraarsfester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
de Ældre som OttoZinck, Arthur Abrahams, Knud
Val løe eller en anden habil Improvisator var Auktio
narius og ved Opraabene, velvilligt assisteret af de Til
stedeværende, varierede de fra Fædrene nedarvede Lov
prisninger af hvert enkelt Rum. I min Ungdom havde
disse Auktioner det tilfælles med det kongelige Theaters
Logeauktioner, at der gaves visse Medlemmer, som Aar
for Aar med en beundringsværdig Standhaftighed lejede
de samme Skuffer og bleve baade bedrøvede og fornær
mede, nåar de ikke fik netop den bestemte Loge . . .
Skuffe, vilde jeg sige.
Foruden disse Gjemmer, hvis Salg jo var Aftenens
Hovedformaal, blev der i Reglen ogsaa bortauktioneret
endel gamle Tegninger, uafhentede Gevinster, Dekorations
gjenstande og andre kassable ældre Sager, som blot laa
og tog Plads op paa Loftet.
Ved eller rettere sagt efter en saadan Auktion fandt
der i mine unge Dage en ganske livlig Scene Sted,
hvilken nok er Omtale værd.
Der var nogle Aar, før jeg blev Student, ved et
Karneval blevet opført en Duftvaudeville „Marens Kjæ
reste’", der var en meget nærgaaende, men ogsaa ganske
berettiget Parodi paa en Sukkerbrøds Vaudeville „Karens
Kjæreste", som det kongelige Theater ikke havde undset
sig ved at spille.
I „Marens Kjæreste" var en ikke uvigtig Rolle over
ladt til en Ko; jeg vil just ikke sige, den var Stykkets
Ræsonnør, men den var dog allenfals Marens Fortrolige,
og der var derfor paa et Sætstykke malet et baade
naturtro og indtagende Exemplar af Korthornsracen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
