Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Paal“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
<dem, paa begge Sider af Lemandssund med sine flade, vakre Myrstrande
og sil klare Vand, saa vi stundom til kunde se Bunden med sine
Undervandsplanter hist og her, var der ingen af os, der vilde bytte
hverken med Ole dernede i Kjødgryderne eller med andre Madkroge
langs Turistruterne ombord paa de magelige Dampskibe eller i de prop
fu lde Hoteller om Natten.
Fra Lemandssund, der forøvrigt har noget tilfælles med en Kanal,
kom vi ud i selve Lemand, hvor vi efter at have tilbagelagt to Tredie
-dele af dens Vandspeil bøiede i nordlig Retning forbi Skjæret «Gjæst
giveren» ind i Potten. Vil man til Hauken, fortsætter man ret i Vest.
Ved Enden af den Skjærgaard vi nu løb ind i, ligger, et Stykke fra
Våndet langs Høiden opover, Plads paa Plads med heimvende Udsigt
4il Syd og Vest udover de brogede Vand med de mange Holmer og Øer
og i det Fjerne Norges Tiltrækningskraft Fjeldene i Horisonten. Vi
folle Savnet af en Letmatros, hvorfor Paal blev beordret til at forhyre
en saadan, en af hans Dessendenter, en Framslænging paa de 14 Vintre.
Jacob og jeg benyttede Tiden imens i en Moltemyr ligeved, men da den
var alt andet end bugnende, og Paal desuden snart kunde være tilbage,
gik vi igjen ombord. Ret i Sydvest saa vi Indlobet til Saltbu-Sundet,
hvor vor Farkost nu skulde føre os videre; noget lukket saa det ud
herfrå, men ind i det havde vi seet paa vor Fart forbi det hid, hvor
vi nu laa og ventede i Solstegen ved Stranden med den af en svag
Vind glitrende Vandflade bag os. Der henne i Skogen hørte vi Paals
Maal blande sig med Piperungens Stemme, nærmere og nærmere, til
de syntes i Myren længere inde ved Bugten. Rigtig en Letmatros var
det Paal førte med sig, sped og liden var Fiskerenmet, der fik sin
Plads paa Bakken forud. Inde i Sundet, der visle sig vakrere og vakrere
jo længere det blev, med tæt Granskog paa begge Sider, isprængte
enkelte Furuer og Bladtrær, hørte vi med engang Bakfyren med barnlig
Stemme skjærpe til en Flok Gjeder, han havde faaet Øie paa inde
inellem Træerne. Nu hørte vi dem svare ham, saa de komme helt
frem til Myrkanlen længere inde fra Sundet i sine sorte, gråa og hvide
Farver, alle i forskjellige Tegninger, enkelte helt hvide, andre sorte eller
gråa, men de fleste mer eller mindre vekslende i disse Grundfarver.
Der stod de saa, loflede Hovederne svint op og høit, med Ørene spids
fremover, saa ud efler os, brægede i den spede Toneart, der er Gjeden
egen, drog videre, store og smaa, til alt Bræget hendøde for Aarernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
