Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afrikansk Storvildt — Farlig Jagt. Roosevelt fortæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
ende Stilling, noget fjernet fra Simba og Hesten, vilde i dette kritiske
Øieblik været valgt af de aller fleste, übetinget, men nåar Skuddets
Resultat viser en saa glimrende Virkning, da er det vistnok et Bogardus
Øie & Haand, Roosevelt har, som her sætter ham i Undtagelsernes
Række, og som vi regelbundne ser op til trods alt; men studse maa
vi faa Lov til, nåar noget stort farer forbi os og udlale for og imod.
Mens jeg er inde paa Kritikkens Krogveie, kan jeg ikke afholde
mig fra ogsaa at levere lidt om Jagtsnobberi.
Snobberi i Jagt er ikke bedre end Snobberi ellers i Livet. Hvad
skal nu det egentlig smage af at prise sig seiv og Udlændingen i hoie
Toner, fordi de undgaar at korne paa en Ko eller et yngre Dyr?
Mon ikke af Snobberi og af at de ikke har den rette Forstaaelse af
Samarbeidet med sin Hund. Der Nord, hvor Skogen er glisen og
hvor Geviret kan vælges ved Rækkehund eller ved Lurejagt, der hal
det meget for sig, men i Løshunds-Trakter er slig Tale Tul. Ret saa,
at det for enhver Jæger, Snob eller ikke, er en Skuffelse at korne paa
en Kolle eller et Ungdyr ved første eller andre Stand, men har først
Jagten gaaet Dagen lang, da er et sligt Hode paa Væggen et langt
bedre og hæderligere Minde end et stadseligt Gevir skudt for kort Los,
for Post, for Drev eller for Smygskytteri. Det Vildt, som har Minder
om voldsom Anstrengelse og Spænding i Samarbeide med en første
Rangs Løshund, det Stykke Vildt paa Væggen er rigere end de kronede
Hoveder ved dets Side, hvor Jagten maaske var Slagteri eller Skive
skydning. Hvor mangt et Ungdyr af begge Kjøn har ikke ristet Hund
og Jæger af sig ved ihærdigt Sprang, og endelig hvilken Følelse for
den Jæger, der imod Kveld nåar frem ti! Losen & Doten, mens Kamme
raten eller Kammeraterne for længst har givet ind. Jeg tænker alt
Snobberi er da forstummet, jeg tænker Snobben gaar i sig seiv og mis
under Kammeraten og hans blund, og agter sig vel for at blande sin
ha-stemte Lyre i Kredsen af Jægere, der hører til de første i Sprang
paa Elg.
Næst Bjørnejagten maaske findes der vel ingen Jagt her i Landet,
som fordrer Lunger og Muskler som Elgjagten, og derfor maa Løsbunds-
Jægeren ogsaa være i Besiddelse af disse Egenskaber, om han skal
kunne drive Jagten con amore med de sande Løshunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
