Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Bagenfor dæmningen kunde dette som i en kum pånyt fyldes. Hvis
lerdele førtes ned med vandene, kunde disse her få tid til at synke.
Ler over større strækninger er i det hele tåget sjelden at se i indlandet,
men det findes dog hist og her, navnlig bagenfor sådane dæmnmger
mellem fvldningerne på nye trin i dalbunden.
Den "terrasse, som ligger efter den høieste gamle havstand, sees
gjerne som en udbredt sandmo. Ved Kristiania: Grefsensletten, ved
Mjøsens s.ende Romerigets slette, ved Randsfjords s.ende Eggemoen,
ved Krøderen Sletmoen, i Lougens dal, s. ved Kongsberg Langerud slette,
allesammen omkring 600 fod o. h.
De næste trin i alle disse dale er for mange til her at kunne op
regnes; men enhver, der har reist op over alle disse dale vil kunne
erindre sådane trin, når tingen først er nævnt.
I Glommens hoveddal sperres dalføret først af en moræne ved
Kongsvinger omtrent i 620 fod; det næste tydelige trin er ved Houg i
Elverum. Dalen er indsnævret ved fjeld. Nordenfor begynder Elverums
store sandmoer. Dernæst ved Tresen i store Elvedalen. Her begynder.
atter store sandmoer et trin høiere.
Af Gudbrandsdalens mange trin skal kun nævnes moræner tor enden
af Breiden vand. Disse lukke for Seis lange kum. Videre indsnævrm
gen ved Rusten, som lukker for Dovredalens kum. Fremdeles indsnæv
fingen nord for Domås, hvor Dovre-graniten stryger over vasdraget,
Bagenfor ligger Læssø vands kum. Endelig Læssøskogens sandfyldte
kum, sperret ved Læssø værk.
I Lands vasdrag kan nævnes sperringen ved moræner i Randsfjor
den ved Fluberg, videre ved sammenløbet af Dokka og hovedelven,
længer op i fjeldsnevringen ved Hovdefjeld, hvor også en moræne
hjælper til.
T>et vestenfjeldslte
er vestsiden af Norge mellem Stat og Stavangerfjord. Undersøgelsen
har ikkenået frem over hele dette store fjeld- og fjord-landskab, hvor de
stupende stigninger, de dybe indsnit og de mægtige is- og sne-masser
samler sig om Dovres og Langfjeldenes fortsættelse. Bergens stift skulde
med sine fjeldmassers uoverkommelighed aldrig kunne ret forståes uden
gjennem kunskaben om det søndentjeldske og nordenfjeldske. Bergens
stift viser alle det centrale Norges og Kristiansands stifts bergarter, men
således, som om vi var komne 2000 og 4000 foddybtned i disses mdre;
I n. er det Romsdals grundfjeld som fortsætter ind i
Bergens stift, i n.o. Jotunfjeldene, i ø. det centrale Norge
med sine bygningsled, i s.o. er det Hardangervidden, som
med sine lagrækker kaster sig ned, og ud mod havet i vest
gjenkjender vi konglomerat- og sandsten-rækken fra Trond
hjemsfjorden.
Indsnittenes det er fjordenes og dalenes dybde og steil
hed samt i de inderste fjordarme nærheden ved Norges høieste
tinder giver Bergens stift de store og dristige former.
Såvidt Bergens stift fortiden erkjendt og kan overskues,
består det først af grundfjeld fra Stat gjennem Sognefjords
ydre halvdel og Hardangerfjord til Ryfylke, men hyppig
gjennembrudt med granit, f. ex. i Lærdal, som er porten til
Bergens stift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
