Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lerskiferne ligger især på en strækning n.o. til s.v. Fn
fjeldene n. og ø. forßingebo i Gudbrandsdalen udoverfjeld
markerne til Valders og Hemsedal, under Hallingskarven
derfrå sydover med Langfjeldene og ud i Stavangerfjord på
Røldals og Suledals sider ligetil Stavanger og Karmø. Mæg
tigheden er i høifjeldene især ud mod v. hyppig omkring
1000 fod. Østover tyndes etagen til alunskifernes mægtighec
ved Kristiania (se tabellen pag. 249).
Høifjelds-kvartsen ledsaget af hornblendeskifere, nogh
dolomit-lag og visse gneisagtige skifere indtage et høien
trin ovenpå hint første, mest rundt om Jotunijeldene. D<
udbrede sig fra Sel ved Rundans fod i ø. til Skagastølstrn
dernes fod i Fortun mod v., og fra Otta-vands sydlige rane
i n. til Skaget og Bitihorn i s. Mægtigheden, som ved Elsta(
i øst er omkring 600 fod stiger længst mod vest i Jotun
fjeldene til 1000 fod og bliver endnu større på randen uc
imod Fortun, indtil 3000.
Medens lerskiferne ved at smulre giver gode fjeldbeitei
i høiden og kornland, hvor de synke ned i dalene på solsi
den, er høifjeldskvartsen gold og mager. De bedste tagskife;
i Valders og Land tilhører de øvre partier af hin underst»
afdeling.
Denne samme etage ligger nærmest ind til og ove:
grundfjeldet omkring især vestranden af Kristianiafjorden:
siluriske egne E. Den består her af sorte lerskiter elle:
alunskifer (pag. 84), hvori ligger dels enkelte lag dels stor<
boller af sort stinkkalk („svinesten" pag. 85), undertidei
stænglig afsondret som antrakonit (pag. 39).
Således tinder vi den ved Langesundsfjorden, i Skiens
egnen, i Sandsvær s. for Kongsberg, ved Kristiania, vec
Mjøsen o. s. v. helt op til Birid og Vangsåsen, og her ud
strakt tværsover med Tuns-åsen i v. og høiderne ved El
verum i ø.
Når vi har fulgt lagenes orden nedenfra hid, da har v
overskredet både grundfjeldets livløse formationer og de
store sparagmitfjelds lag, hvori endnu i Norge (om Sverig<
pag. 227) intet spor af liv er fundet. Her i alunskiferen!
og stinkkalkens lag omgives vi pludselig med levninger a
dyrlivet, Af de former, som i det foregående er omtalt, kai
for disse lag nævnes især mosdyr og trilobiter.
Såsom: af mosdyr fiere arter af diktyonema fig. 275, af trilobite:
mange arter af slægterne olenus såsom o. skarabæoides (fig. 198) oj
agnostus såsom a. pisiformis (fig. 196); men også brachiopoder optrædi
allerede her, såsom især lingula pag. 255, discina pag. 256.
Medens lag med disse fossiler ligge i havlinien vei
Kristiania, 200 fod o. h. ved Tyrifjord, 400 ved Mjøsen, tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
