- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
249

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Dovres ryg, Lomseggen og Justedalsbræens s.o. side er
Dovres rand. Surendalen, Romsdalsfjord, Storfjord på den
ene side, Sognefjord på den anden er dybe indsnit i dette
brede fjeldstykke.
Dovres retning, som ikke er v.ø. men mere s.v."—n.o. er den her
skende i Norge. Vestranden i Trondhjems stift, Langfjeldenes mest
fremtrædende rand, sparagmitfjeldets nordgrændse, seiv kystranden fra
Lindesnæs til Langesund stryger som Dovres linier. Dovres midtpunkt
er Snehætta. Til den ene side udbreder sig her det trondhjemske
skiferfelt, til den anden side Langfjeldenes skiferfelt. Dovre udgjør for en
stor del det første bygningsled, den første store sten i Norges masse,
med hine skiferfelter begynder Iderimod den anden. Dovre samler
Norges største sne- og ismasser, Langfjeldene derimod Norges høieste
tinder. Kjølen træder i begge disse henseender langt tilbage.
Langfjeldene. Under dette navn kan vi sammenfatte en
ovenpå grundfjeldet liggende stor etage-bygning af (diktyo
nema) lerskifer og høifjelds-kvarts, gjennembrudt af svære
eruptive masser såsom granit, gabbro og grønsten, som lig
ger i grupper, og seiv fremtræder Langfjeldene med mur
linier, som er hine liadtliggende lags kanter. Langfjeldene
begynder da med Jotunfjeldenes tinder og høiest liggende
fjeldmarker. fortsætte i Filefjekls og Hemsedalsfjeldenes grup
per samt i Hallingskarven, længer syd i de egentlige Lang
fjelde, der høine sig over Hardanger-vidda. Norges høieste
tinder samles på dette strøg, men Langfjeldenes masse er
meget bredere, den afgrændses langs Justedalsbræen, stræk
ker sig over Sogndal, Vik og Vos. Langfjeldenes videre
fortsættelse mod syd har Tellef Dahll påvist. De stryge til
Bykle fjeld, hvor endepunktet er ad den kant. Derfrå styrte
de mod vest ned i lavlandet i Vikedal, Jelse og Hjelmeland.
Langfjeldene er yngre fjeldstykker, som udgjør den anden
og tredie store sten i Norges fjeldbygning.
De egentlige Langljelde fra Hallingskarven og sydover
har en vel udpræget men meget bugtet murlinie til østrand;
længer nord derimod i Hemsedalsfjeldene, Filefjeld og Jotun
fjeld er sammenhængen med det centrale Norge ganske over
veiende. Langfjeldene må i det hele nævnes som taffel
fjelde (pag. 67).
312.
- D st
Fig. 312 forestiller Langfjeldenes kant (murlinie) således som den
sees opragende fra granit-platået i østpåveien (D DyrskardJ til Røldal.
De mange „nuper" på denne sammenhængende fjeldstrækning Nupseggen,
der er dækket med {St Storfon) bræ oventil, består af grå, glindsende
Omrids af Nupseggen, Langfjeldene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:49:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stenriget/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free