Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
bækken af 54 fods diameter. I midten af tragten går et 9£ fod bredt
rør ned til det indre. Man bar loddet 71£ lod ned i det. Keglen
består af lysgrå kiselsinter udentil, opaldannelser med skjønne farver
indentil. Også rørets vægge er kisel. Nedentil på bunden af det
dybe rør får geisir uden tvivl tilførsel af vanddampe under høi tempe
ratur og tryk. Oventil i det store bækken lider den afkjøling ved for
dampning. Derved opstår et vexlende spil af temperatur-udjævninger,
som ender med at våndet i rørets halve dybde pludselig forvandles til
damp, og denne sprænger det overliggende vand ud i skjønt buede
stråler (Bunsen). Derefter er alt roligt, bækkenet er tomt, våndet star
i røret nogle fod under dets munding og stiger sagte indtil næste
udbrud. Da alle mål her er givne tilligemed trykhøiden, ligger det nær
at forsøge sammenligning med en dampmaskine. Man har altså malt
rumfanget af det tomme bækken og den øverste del af røret strax efter
en sprudning. Man har dernæst iagttaget tiden, som gik med, mden
vanddampen nedenfra ved fortætning til vand fyldte dette rum, og man
har således fået ud, at geisir virker som en almindelig høitryk-damp
maskine af 600— 700’hestes kraft.
Det hænger af rørets form og dybde om en sådan kilde,
som bygger sig seiv op, skal blive en geisir med rolige
mellemrum som store geisir, eller et stadigt koghedt vand
spring som Skribla, hvor Snorre havde indrettet sig et bad.-
Tilsidst overbygger den sig seiv, kraften ophører at spille,
og den plet, hvor engang en spruder brølede, den forvandles
til et stumt lunkent bad (Bunsen).
Det kan ikke slå feil, at tanken kræver svar på sit spørgsmål, hvor
ledes naturen holder sin lange husholdning vedlige med alle disse snart
faste snart flygtige produkter, som vi finde dels fra selve udbruddet,
dels fra eftervirkningen. Vi nødes til at granske efter de store oplags
steder for disse emner. Hvorfra kommer klorforbindelserne, de saltsure
dampe, natron-mængden i såmange lavaer? Hvorfra svovl-forbindelserne
og hvorfra tilsidst kulsyren?
Vi kommer her atter tilbage til det svar, søm allerede fremskmnede
for os under betragtningeu af vulkanernes geografiske udbredelse: alt
dette kommer istand ved samvirke af havvand og det indre dybs
mange emner.
Havvandets kogsalt omsættes i den høie temperatur under med
virkning af vanddamp og de smeltede kisel-forbindelser til klorvandstof
gas, som dels udstødes under udbruddene, dels giver anledning til en
hel række af klorforbindelser, og natron, som forbinder sig med den
smeltede masse.. Lavaerne er rige på natron-silikat.
Kilden til svovlgasarterne er vanskeligere at påvise. Dabergslagene
indeholde en mængde svovl-metaller og tildels også betydelige mængder
svovlsure salte, nntager Bunsen, at der i smelte-værkstederne i det indre
tilberedes svovklamp af bergslagene, og at denne svovldamp videre
møder vanddamp og smeltede masser som f. ex. augitlavaerne. Herved
vil dels svovlsyrling, dels svovlvandstof udvikles, og med dem er stødet
givet til hele rækken af vulkanske svovldannelser i overfladen, svovl
sure salte o. s. v.
Da kulsyre-udviklingen kommer tilsidst, synes det at være fornødent,
at kilden til hine svovlgasarter først må være udtømt eller ialfald sunket
mere tilbage i dybet, før kulsyren kan begynde at virke. Søger man
efter de masser i det indre dyb, som kan give så store og stadige
mængder af kulsyre, da ligger det nær forhånden at tænke på kalksten.
Kemikeren udvikler kulsyre i sit laboratorium af kridt og marmor ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
