Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
består i rent kemiske processer, der udgjør et efterspil af de
dampe, gasarter og flygtige forbindelser, som udvikles under
selve udbruddene.
Først må her nævnes vanddampe, som udstødes i stor
mængde, dernæst saltsure dampe, svovlsyrling og svovlvand
stof-gas, rent vandstof, enkelte kulvandstof-forbindelser, og
kulsyre. Disse gasarter udvikles i en bestemt orden. Salt
sure dampe (klorvandstof-gas) udstødes under selve udbrud
det, tilligemed fri vandstof-gas, og når denne sidste afbrænder
med luftens surstof, giver det høie knald. Sidst efter ud
bruddet udvikles derimod kulsyren.
Til disse gasarter svarer de kemiske produkter eller de
mineraler, som dannes i krateren og på spalter, dels under
udbruddene, dels efter. Klorforbindelser,. svovlsure salte og
svovl fremtræde tydeligst.
Klorforbindelserne kommer istaud under klorvandstofgasens indvirk
ning på de smeltede stenmasser. Kogsalt, basiske forbindelser af alu
minium og klor samt af jern og klor, videre klorkobber, og, der hvor
lavaen har flydt over plantedække, også salmiak sublimeres ligetil. Men
vexelvirkningerne mellem vanddampene og klorforbindelserne giver
atter oxydiske forbindelser, såsom jernglands i enkelte krystaller eller
på fulde spalter.
Dernæst er svovlforbindelserne mest påfaldende, men de tilhøre i
masse allerede et mere tilbagetrængt trin af voldsomhed. I høiere
temperatur leveres svovlsyrling, i lavere svovlvandstof; sammen med
vanddampe giver disse gasarter anledning til dannelsen af svovlsure
salte, idet baserne dertil udtrækkes af tuf og lava. Derved falder så
dane værdifulde produkter som alun, gips, og ofte også, hvor begge
gasarter udvikles sammen, svovl De steder, der er i dette tilbage
trængte trin af vulkansk virksomhed, kaldes solfatarer efter den
bekjendte solfatara ved Neapel. En solfatara er en naturlig svovlfabrik.
Den gamle krater-ø Volkano (mellem Liparerne), som i 1775 udgød en
vældig strøm af obsidian, og hvis sidste udbrud. var i 1786, virker nu
kun som en solfatara. Dampene forvandle den sorte klingende glaslava
tilsidst til et hvidt ler. På kløfter sidder svovl i skorper. Sma hulin
ger er fulde af gipsdruser. Borsyre sees som nyfaldeu sne i sublime
rede .krystaller. Alun, salmiak og vitriol, dels i krystaller, dels i opløs
ning, vælder ud afsprækker oghulinger. Krisuvik og Krabla på Island
er lignende solfatarer. Svovlkis findes også mellem de her dannede
produkter.
Fremdeles kan her nævnes springkilder i Toskana ved Monte Cer
boli. Navnet minder om hedendommens underverden, hvor det 3-hovede
uhyre Cerberus vogtede ved porten. Før borsyre-fabrikken her kom
istand, var stedet øde, vildt og skrækkeligt. De høit opsprudende kil
der besøgtes som natur-undere, men den ildelugtende svovlvandstof-gas
spredte stank som usundhed omkring. Nogle af disse kilder indeholder
en meget liden mængde borsyre. Man har derfor fundet på at indrette
en fabrik,. der udvinder borsyren, idet man afdamper våndet i damme
og blypander, og dertil nytter varmen af kilderne seiv. Fjeldgrunden,
hvorigjennem kilderne bryde, er lerblandet kalksten. Ved svovl-gasai*-
terne forvandles denne kalk til gips.
Mærkeligt er det nu med en sådan ligesom tilblivende forekomst af
borsyre og gips at sammenligne en forlængst død og afsluttet: boracit
krystaller indsprengt i gipsberget ved Liineburg og Segeberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
