Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
snn siig mig i det Mindste, hvem jeg stal elske som
min Fader!"
„Mig!" sagde Greven, „mig! Du er mit Barn!"
men hans Blik blev morkt, Pcmden rynkede sig, som
vilde Blikket ncegte, hvad Tungen sagde.
„Og for Verdens Oine, hvem er da mine For
celdre?" spurgte huu. „En lodes Datter, en —?"
hun taug, og Lcebcrne bevcegede sig krampagtigt.
„Et Menneste, Du aldrig stal hore ncevue!"
svarede Greven, „fm Norge vnr hnn! — hnn er
dod! dod paa den Mnnde, han fortjente!"
„O fortcet mig!" fagde Naomi.
„Nei!" svarede Greven og gik bort.
„Ogsllll han er grusom!" sagde Naomi. .Men
neskene pine hincmden. Normann åtene er mig tro
og god og holder mere af mig end af Nogen, og
ham have de sat i Lcente!" og hun gik ud i Guurdeu
til Huuden, klappede og kyssede den, loste Lcenten
og ferte Dyret omkring i Guarden; det bceltede sig
af Gtcede, logrede med Haleu og fvrcmg hoit iveiret,
mens den rede, dampende Tunge hang den ud nf
det vide Gav.
„Du kjcere Normcmn!" sagde hun. „Hv, Nor
mcmden maa jo holde af mig! for dit Navns Skyld
knnde jeg alene gjore Dig fri!"
Christian havde just eudt sin eensomme Van
dring gjennem Haven. Den ene nf de prcegtigc
Sneemcend, som ignnr kneifede snn stolt, havde det
indtrufne Toveir bragt til at synke i Knee, saa
Landsen var som fceldet. Middagsklokken ringedc;
Christian trciadte nd af Haven; han havde netop
aabnct Langen, da han blev Naomi og Hundeu vacr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
