Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Men Dn Hunlens Gno!" sagde hnn, „hnr I
To dn vceret sammen der i Nat?"
„leg modte ham der!" sagde Christian og til
stod nu, at han havde forladt Hjemmet nden sine
Forceldres Vidende.
„Men, vor Herre bevar’ os! De maae jo vcere
i en stor Strcek for Dig! Du man ikke gane med us!
De vil nok stjcende Pna Dig, Dn vil vel fnne en
Dragt Prygl, men saa er det jo forbi!"
„O, nei!" suttede Christian, „maa jeg blive hos
Eder! slaa ikke Haanden nf mig! Jeg vil passe Hons
og VEnder! jeg vil sove Pan det bare Foder ndc i
Luen! Lad mig dog ikke komme hjem!" Hnn brast i
Graad, kyssede Konen Pna Haand og Forklcede.
Da stod Taarerne ogsaa Luzie i Oiucue, og huu
bad for ham. „Lad ham blive hos os! husker Du
itle vok, hvor ond hnns Halvbroder var mod ham i
Kirken!"
„Men jeg har jo ingen Magi over ham! jeg
kan ikke tagc ham fra Forceldrcne!"
„Men han kan nok folge med os til Svendborg.
Murbro’er lader ham sove i Nat paa Skibct, og
imorgen ganer han hjem med os; snn taler Du forst
med Forceldreue, taler for ham, og nnnr de faa ikke
lcenger ere mere vrede, ganer hnn hjem. Det vil Du
jo nok?"
Christian saae veemodig paa hende: hun tog hans
Hncmd.
„Vcer ikke bedrovet! min Moder kan godt lide
Dig!" og hun saae med et bedende Blik paa Mo
deren.
„I Guds Navn!" sagde hun, „vor Herre hnr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
