Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRlMSSTAlMlt.
Dag, da vi befaudt os i GríinSstaðir; deu var 4" Celsius, hvilket
roan maa indrømme er en for den 30te Juli temmelig lav
Temperatur. Grimsstaðir er eu velbygget Gaard; man maa undre
sig over i en saadan Bær, der ligger to Dagsreiser — i det
mindste tor Lastheste — fra Handelspladsen, at linde Væggene
tapetserede og kantede med Guldlister, at see Mahagonimeubler
og Saadant, medens man nede ved Søen ofte endog -savner
Gulv i Bær’ene. Jeg blev dog indkvarteret i Bondens egen
Stue; thi i Værelset med Guldlisterne fandtes kun een
Seng, og som Laseren mindes, vare vi deune Gang to
Heisende, og hverken Smith eller jeg vare vante til at ligge
i Søsterseng.
Saavel af hvad jeg forud har berettet, om Islændernes
Skikke og Sæder, som særligt af det Exempel paa kostbar
Indretning, som iäjesteværelset i Grimsstaöir udviste, haaber
jeg, at Læseren forlaüngesiden har indseet, at om ogsaa
Fattigdom, Mangel paa Skov og andre uheldige
Omstændigheder i visse Tilfælde have virket trykkende paa Islænderens
huuslige Forhold, saasom i Henseende til Byggemaade,
Reen-lighed osv., kan den islandske Almue alligevel, som Folk
betragtet, fuldkomment stilles ved Siden af Europas øvrige
civiliserede Nationer. Som jeg allerede eengang har berørt,
kunne alle Islændere læse og de Fleste skrive, og naar man
veed, at dette linder Sted uden nogen Bestræbelse eller
Foranstaltning fra Øvrighedens Side, har man allerede deri
et Beviis paa, hvor høit Nationalaanden staaer over
Raaheden. Deres Kundskaber i Historie og Geographi, deres
Yndlingsstudier, ere ofte forbausende. Især synes den første
Napoleons Bedrifter at have grebet dem; Bernadottes
mærkelige Skjebne kjende de ligesaa godt, endog i Enkelthederne,
ligesom de i Almindelighed interessere sig for Meltedaad.
Nordens Geographi er dem naturligviis fortrinsviis bekjendt,
som Følge af de mange Berøringspunkter dermed, som de
gamle Sagaer frembyde. Man behøver ikke at være bange for
at see ett Islænder, i det mindste af de bedre, staae raadvild
og forlegen, naar Spørgsmaalet er om de vigtigste
geogírá-phiske Forhold i vort Fædreland. «Sviar» og «Svi|>jóð"
som de sædvanlig kalde Svenskerne og Sverig , synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
