Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
GRÆS OG URTER
upaatvivlelig «hvid Soleien, som deu kaldes, Dryas
octo-petala, der træfles allevegne baade i Lavlandet og paa
Fjeldene; den ligner Skovauemonen, men dens Blomst er
lidt større; tvende andre, særdeles almindelige smaa Blomster
ere Silene acaulis og Statice armeria, der begge ere
låve af Væxt og brede sig til Siderne, og af hvilke den förste
har røde Blomster, af Størrelse og Form omtrent soui eir vild
Nellike; den sidste er mere lyserød og bærer Blomster i Klynger,
soiu Kløveren. Andromeda hypnoides er en lille
krybende, lyngattet Væxt, som sees temmelig ofte; deu har smaa
hvide Blomsterklokker som Lilieconvaller, men mindre og
mere enkeltstaaende. Af Gent i a ner findes i Island flere Arter,
endeel udmærke sig ved deres smukke, reent indigoblaae Farve;
desuden forekommer en rod S ed nm, g u u 1 S o I o i e (S a x i f r a g a
hirculus), den rødviolette Saxifraga oppositifolia, der
trives høit oppe paa de aldeles nøgne Fjelde, og venligt smiler ad
Vandreren fra Foden af en Steen eller fra en Bjergkløft paa
den bare Mark. De islandske Urter ere, som bemærket,
tor det meste smaa og line, men med smukke Blomster og
livlige Farver. Azalea procumbens, røde Blomster med
risartet Væxt, yndes særdeles meget af Faarene. Det
grønne Tæppe i Fjeldskrænterne dannes af forskjellige Slags
Græs, blandede med de opskydende Blade af lav, næsten
urteartet Vidje, grøn eller grøngraa — ogsaa en af Faarene
yndet Føde — og med lidt Fjeldbirk at samme Størrelse. Paa
Engene voxer naturligviis Carexarter, paa Tunet et kort
Markenes, tidt som oversaaet med gule Ranunkler. Ligesom de ofte
ikkun med et ufrugtbart Fjeldskred bedækkede Fjeldvægge kunue
være frastødende øde, om end storartede, saaledes kunne
de uied et blomsterrigt Græstæppe belagte Fjeld- eller
Dal-skraaninger danne en særdeles indbydende og venlig Egn:
dette er Hovedindtrykket. Omkring Djüpivogur — for atter at
komtue tilbage dertil — er dog i det Hele lidt sort, skjøndt
Fjorden frembyder samdeles smukke Partier, hvorom .senere
Mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
