- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
124

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SYNKf AF VATNAJOKVLL DERFRA

en Ridetour, der uden at regne Badet i det iskolde Jökel
-vand, ikke kan være synderlig behagelig. Da jeg satte
over Jökulsá, var den forholdsviis grund, som den pleier at
være om Foraaret og i Begyndelsen af Sommeren.

Man skulde troe, at Farren over eu lire—fem Miil lang
Grunsorken, der umuliggjør et hurtigere Ridt, eftersom der
ikke tindes nogen banet Vei, maatte være eensformet "og
trættende; men med nogen Sands tor Naturens
Eiendommeligheder og dens Pragt, kan man med stor Fornoielse og
Velbehag ride over Breiöamerkrsandr, forudsat at Reiseu
begunstiges at godt Veir. Man rider forst lige for Enden af
en mindre, sneehvid og isgrøn Skredjökel, som mellem tvende
hoie Fjelde — det ene, Staðarfell» 3782 Fod over Havet —
skyder ned langt frem paa Sletten, symmetrisk omgivet af
tvende Sidemorøner, som samle sig til en Vold foran deus
bueformet fremskydende Ende. Derpaa kommer den
egentlige BreiAamerkrjökull, der er over tre Mile i Brede ved sin
Ende; den.s förste Halvdeel var fuld at Revner og Kløfter,
lige til en Fjeldtop ved Navn Breiðamerkrnuíli, §om
rager op nær Jökelens Kant, men den tolgende Halvdeel var
jævu og Had, samt havde paa sin Overflade trende særdeles
regelmæssige Midtmoræner eller Gruusvolde, der laae som sorte
Baand langs den hvide Ismasse. Dette beviser, at .lökelen
har dannet sig ved Foreuing af tire ulige Skredjökeler oppe
i Fjeldet. Thi en Midtmoræn opkommer derved, at tvende
Skredjökeler slutte sig sammen til een, idet de
Gruusvolde, som de have langs deres Sider, fores sammen til
Midten af den forenede Hovedjökel. Det var et prægtigt Syn at
see tilbage fra Sletten mod Öræfajökull, hvorfra Isen og
Sneen væltede sig ligesom i Cascader ned til den noget
mere rolige Ismasse ved dens Fod, medens det vældige, over
l>000 Fod boie Fjelds Spidser bleve usynlige i Skyerne. Paa
hoire Side kunde man samtidigt tydeligt høre det
nærliggende Havs Bølger slaae mod Kysten.

Gruset paa denne Slette var af samme Beskaffenhed som
paa Skeiöarársandr, rundt og glat, men undertiden med fine
Ridser i alle Retninger, som Minde om Jökelens Virkninger.
Hoit oppe paa Jökelens Ende, oppe paa Isen, laa forøvrigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free