- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
34

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

ESJA.

Under mit Ophold i Reykjavik gjorde jey blandt Andet
en Udflugt til det prægtige Esja, som jeg hver Dag saae fra
mine Vinduer i Byen, og som jeg derfor -talte mig særlig
opfordret til at besøge. I den Hensigt red jeg den förste
Dag til Moums Præstegaard ved Foden al Fjeldet, en
sædvanlig Bær, heelt omgiven øf bløde Moser, til hvis
Af-groftning man lige saa lidt her, som i det øvrige Island,
endnu har gjort et Spadestik. Det tunnede sig dog vist at
afsive disse Marker og soge at faae gode Enge der, hvor man
nu ofte ikke høster Andet end lidt Kreaturlode; desuden
vilde disse Vandbeholdniugsredskabers Udtørring bestemt øve
en særdeles heldig Indflydelse paa Landets Klima; thi naar
nu Solstraalerne om Sommeren stræbe at opvarme Jorden,
medgaaer al den Varme, de om Dagen kunne udsende, til at fordampe
Vandet i Moserne, »len bindes af Vanddampen, og Jorden er
derfor om Altenen lige saa kold, som den var om Morgenen.
Paa denne Maade gaaer dei hele Sommeren; thi de ikke
aleroftede Moser ere som Svampe, der. naar en Deel Vand
ei’ fordampet fra deres Overflade, upsuge nyt og koldt Vand
fra Bunden. Deres Udtørring er saaledes den første
Betingelse for, at Islands Klima kan lorbedres. og man veed jo
af Erfaring fra andre Lande, hvor meget Menneskene formaae
at udrett.- under saadanne Omstændigheder.

Da jeg om Morgenen. Dagen efter min Ankomst til Moum.
vilde tiltræde Vandringen op paa Esja, spurgte min Vert,
Præsten, mig, om jeg ikke vilde tage mine Heste m^d for at
benytte dem paa Veien fra Gaarden til Bjergets Fod. Jog
saae forundret paa ham, thi Veien lod til kun at være en fem
Minuters Vandring; men han tilfoiede: Mosen er saa blød!
Dette giver er lille Begreb om den raae, for Størstedelen
endnu al Menneskehaaud urørte Natur i Island; thi uden en
Hest kan man her ikke komme nogen Vei. Den korteste Sti
kan det ellers være umuligt at befare, thi enten stoder man
paa en Mose eJler en strid Bjergfos eller en Bugt af
Havet, Steder, hvor Menneskene vilde spille en ynkelig Rolle,
naar de ikke havde deres Hest.

Opgangen paa Esja er meget steil, ligesom paa de
fleste Fjelde eller Høider i Island; thi det sidste Stykke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free