Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Solidaritet N:o 3 - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f A C) \
\j VAJ V r
SOLIDARITET
Organ for den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark.
Tilsluttet Internationale Arbejder-Association (I. A. A.)
Nr. 3
Marts 1925.
1. Aargang.
Revolutionen
der kommer!
— Langsomt vokser den sociale
Revolution frem fra det
kapitalistiske Kaos. Det kapitalistiske
Samfundssystem er mærket, ug
Opløsningsprocessen har taget sin
Begyndelse og fremskyndes i
samme Udstrækning som
Arbejderklassen vaagner til Bevidsthed om
sin Magt og sin historiske
Opgave.
Til Trods for at
Arbejderklassen er sig sit Fremtidsmaal
bevidst og kæmper for et andet
Samfundssystem, er Fremskridtene,
rent bortset fra det sociale
Reformarbejde, umærkelige.
Arbejderklassens
organisatoriske Fremstød, har hidtil været en
forfejlet Taktik, derfor staar
Resultaterne heller ikke i Forhold til
de kæmpemæssige økonomiske og
moralske Ofre, til den uhyre,
Ubegrænsede Styrke Arbejderklassen
faktisk repræsenterer, — derfor
breder Mismodet og Pessimismen
sig blandt Arbejderne.
Arbejderne har begaaet og
begaar stadig den store Fejl, at de
efteraber det bestaaende
Samfundssystem, som de bekæmper og
vil afskalle. Man bygger nøjagtig
paa de samme Rammer og
administrative Funktioner istedet for at
bygge sine egne Organer op.
Vi vil afskafte Kapitalismen, men
har end ikke begyndt at danne de
Organer, der skal tage
Kapitalismens Opgaver — Pruduktion og
Omsætning op.
Vi ved at Produktion og
Omsætning ikke foregaar paa Rigsdagen
eller ved dennes Hjælp, alligevel
gaar alle Arbejderklassens
Bestræbelser ud paa at erobre Magten i
ilenne Rigsdag.
Men, naar det kapitalistiske
Samfunds Produktion og
Omsætning ikke foregaar gennem
Rigsdagen, hvorfor saa spilde Tid og
Kræfter paa denne Institution?
Thi hvad drejer vel hele
Klassekampen sig om, andet end at
erobre Produktionsmidlerne og blive
Herre over Produktionens
Fordeling?
Hertil behøves ingen
Parlamenter, ingen Rigsdag eller Regering,
ingen store, indviklede og tungt
irbcjdende administrative
Systemer.
Produktionsmidlerne er Jorden,
Maskinerne og Værktøjet,
Producenterne er Arbejderne og
Produktionen er Resultatet af vort
Arbejde.
Samfundsfunktionerne b«staar
i at fremskaffe Raastoffer til
Producenterne og fordele
Produktionen blandt Menneskene.
Over denne lille Kerne, der er
saa enkelt og ligetil, har man
bygget et knudret og indviklet
Statsmaskineri up.
Og for at gøre det endnu mere
besværligt og indviklet kæmper
Arbejderne, med Udbytterne om
Ledelsen af dette ganske
overflødige Statsapparat.
Vi bekæmper den Udbytning vi
er Genstand for paa
Arbejdspladsen, inen vi bekæmper ikke den
indirekte Udbytning, vi som
Konsumenter ug gennem den uverflødige
og kostbare Statsadministration er
Genstand for. Arbejderne søger
tværtimod at bevare den.
— Arbejdere, forstaa at det er
paa Arbejdspladsen 1 som
Producenter, er Genstand for den
direkte Udbytning, Maalet for eders
Bestræbelser bør derfor være,
Erobringen af Arbejdspladsen og
Produktiunsmidlerne, for
derigennem at blive Herre over
Produktionen og Fordelingen af denne.
Hele det kapitalistiske
Samfundssystem hviler paa Spekulationen i
Omsætningen af Produktionen —
Resultatet af vort Arbejde.
Den Dag vi selv overtager
Pro-duktionen og Omsætningen er
Kapitalismen ikke mere. Den Dag er
Revolutionen gennemført.
For nogle Dage siden kom en
Kammerat ned paa Redaktionen
Og viste os, med en betænkelig
Mine et Blad, hvuri det meddeltes, at
de danske Fascister nu talte et Par
tusinde.
Vi beroligede vor Kammerat
med, at selv om der var et Par
hundredtusinde vilde det være
ganske uden Betydning for
Arbejderne, om de havde den fulde
Forstaaelse af den sociale Revolutions
enkle og naturlige Opgaver.
For Socialdemokrater og
Kommunister, for dem, der stiler efter
de ydre Magtorganer, de
administrative Funktioner, Rigsdagen,
Raadhuset og Børsen, som jager
efter en behagelig Plads i de
bløde Stole, som, navnlig for
Kommunisternes Vedkommende,
eventuelt vil tage disse Pladser med
Magt, kan Fascisterne blive
ubehagelige.
Vi drager den Lære af alle de
historiske Revolutioner, den
russiske Indbefattet, at del ikke ei paa
Hvad har
Du
gjort for
Qolidaritet
mm
\w
siste
Parade
Gaden Arbejderne skal vente at
erobre Samfundsmagten.
De Frasemagere der søger at
vildlede Arbejderne og bilde dem
ind at de erobrer Magten ved en
rask Storm paa Christiansborg,
skal for vor Skyld faa Lov til at
more sig med „Fascisterne" lige
saa galt de vil.
Vi vil lære Arbejderne at den
sociale Revolution kun kan
gennemføres paa Arbejdspladsen, og
vi vil lære dem at bygge de dertil
nødvendige Organer op.
Det er den principielle Forskel
paa os og de politiske
Arbejderpartier. Socialcemokratcr og
Kommunister befinder sig paa samme
Fløj, Kommunisterne yderst, begge
vil det samme, nemlig erobre
Parlamentet, den ene med
Stemmesedlen, den anden (helst) med Magt.
Den eneste Forskel paa de to
Partier er, at Kommunisterne raaber
højst og laver mest Spektakel.
Vi har fundet nogle — lad os
straks sige det — meget spæde
og spinkle Spirer, der meget svagt
antyder hvorledes den
revolutionære Udviklings Organer vil danne
sig. *
Den første vi bemærker er
Bygningsindustriens Samvirke, det
Forsøg, der for Tiden gøres for
at samle alle de københavnske
Bygningsarbejdere i een
Organisation. Spiren vi ser, er ikke denne
naturlige Sammmenslutning paa
Industrialismens Princip, men at
der skal gøres ei Forsøg paa at
faa Arbejdslederne, Arkitekterne
Og Ingeniørerne med i denne
Organisation. Naar dette engang
lykkes, har man den Organisation
fuldt færdigt, som skal afløse
Byg-ningsindnst rika pi talén, og gaa ind
som et naturligt Led i det
socialistiske Samfundssystem.
Den anden spæde Spire vi har
fundet, er en lille Forretning i et
Efler GrulitulykUen i Minisier Stein Gruben ved
Dortmund afisede Rigskansler Dr. Luther, som er kendt
for sin ulovlige Anvendelse af Rigets Midler til Stette for
Indufttrimagterne, et Besog i Lighallen, hvor IIS af dr
130 Omkomne laa Ligklædet var f|ernet fra de dedes
Ansigter, medens Kansleren passerede deres Rækker
Hundredefemten døde ligger
i Række i Ligkapellet,
med Lemmerne bøjet og sammentrukket,
som Grene Stormen har fældet.
Med Ligklædets Lin man dækkede til
de stivnede Læbérs Skrig,
1 tavse truende Rækker ligger
hundredefemten Lig.
Og medens Enker og Fædreløse
forgæves i Gitteret flaar,
Rigskansleren ind i Kapellet træder
og langs med Rækkerne gaar.
Dog fjernet man først det skærmende Lin
som bredte en folderig Fred
over forvrevne Ansigtstræk,
skjulende hvad de led.
Og hundredefemten brustne Blikke,
Kansleren stirrer i Møde,
og Rædselen griber ham og det er
hnrr hoca—hap. tsLs- de Døde.
Det er, som om hundredefemten stivnede
Læber taler om Nød,
oin daglig Kamp paa Liv og Død —
kun for det tørre Brød —.
Og se — de hundredefemtens Hænder
sig løfter i Trudsel og Trods —
„Hvad vil du her, Republikkens Kansler,
Du — Kapitalismens Profos?"
Med Rædsel i Sjælen træder Kansleren
ud paa den aabne Gade.
O, Kansler, maatte sent du glemme
Proletarernes sidste Parade!"
K. C—li.
stort Byggeforetagende. Beboerne
i dette Kompleks har nemlig i en
Butik etableret et Ismejeri, dette
er deres eget, de driver det selv,
har drevet Forretningen i et Aar,
til gensidig Glæde og Tilfredshed,
opmuntret af det gode Resultat har
Beboerne nu ogsaa arrangeret et
Fællesindkøb af Tobak, dette
tegner til at blive en Succes, der er
ingen Butik, ingen
Administrationsudgifter. Nu drøfter disse
Beli. (ere Muligheden af at faa
Hovedstadens Brugsforeninger smidt ud
af Komplekset, for saa at
overtage denne Forretning selv. Deres
Planer er saa enkle og lige til, at
kyndige, kooperative" Ledere
kalder dem naive, — men er eller
rettere, kunde Samfundet ikke være
saa enkelt og ligetil at det
grænse i til Naivitet?
— Revolutionen der kommer,
staar for de fleste Arbejdere som
noget med Gade- og
Barikade-kampe, noget der skal gennem
fores med Vaaben i Haand, og fra
mange Sider bygger man paa den
Ide. I ler maa vi sige lil Arbej-
derne, tro ikke paa dem. der
bilder jer ind at Revolutionen
gennemføres paa Kristiansborg eller
fra ßarikaden i Blaagaardsgade,
thi ilen gennemføres kun ved al I
lager Magten pna
Arbejdspladsen.
Arbejdere slaa til den
udbyttende Kapital, saa ofte Leilighed
gives, dan Bedriftsraad, med eller
uden Regeringens eller
Arbejdsko-bernes Samtykke, ikke et
Bedrifts-rand hvis Opgave skal være at
sætte en Mand ind i
Virksomhedens Administration, men ei
Bc-driftroad. der skal kontrollere
Priserne paa Produktionen og som
skal udvikles til at overtage hele
Ledelsen af Virksomheden.
Skab saa et Samvirke mellem
disse Bedriftraad, forst Lokalt saa
N.ltlorialt og Internationalt.
Paa Fællesskabets Grund, ved
frie samvirkende Kommuner, skal
Arbejderne, ikke paa Gaden men
paa Arbejdspladsen, som
Producenter, og paa VarepUuNeme. som
Konsumenter, gtjp nem føie ttevolr
hanen tier kummer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
