- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
474

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Krigsbegivenheder tilsøes efter 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-474

samt udslynget 2500000 Pund Jern, det Hele til en Værdi af henved
1 Million Spdlr. Ødelæggelsen i Fæstningen var skrækkelig;
Bombardementet havde sprængt og tilintetgjort en Mængde
Krudtbeholdninger, Bygninger, Magaziner med betydelige Forraad af alle
Slags, 18 Skibe i Havnen, hvoriblandt 6 Linieskibe, pg skulde
endelig have kostet omtrent 2000 Mennesker Livet. Den anrettede
Skade ansloges til en Værdi af 5 Millioner Spdlr. Denne betydelige
Tilintetgjørelse af russisk Statseiendom var altsaa det directe
Resultat af de Allieredes Udrustninger til Østersøen i dette Aar; de
havde dog opnaaet en anden og for Krigens Førelse i det Hele
langt vigtigere Følge, de havde tvunget sine Fiender til at holde
en Styrke af 170000 Mand uvirksomme paa dette Farvands Kyster.

De flydende Batterier, der kunne siges ikke at være andet end
en tidsmæssig Udvikling af de Maskiner, som Chevalier d’Arcon i
sin Tid havde opfundet til Beleiringen Gibraltar, vare ikke komne
til Anvendelse i Østersøen; de skulde snart efter blive benyttede i
det Sorte Hav. Det paastaaes, at Planen til disse Flydebatteriers
Gjenoptagelse er udgaaet fra Keiser Napoleon den 3die, der havde
lagt Mærke til, hvilken ringe Virkning Skibenes Angreb paa
Sewastopol den 17de October og ved andre Leiligheder havde gjort
paa Landbatterier, medens de selv havde været udsatte for megen
Fare og stort Tab. Det var Hensigten at skabe et Slags Skibe,
som skulde være ligesaa sikrede mod Steenbatteriers Ild, som disse
havde viist sig at være mod hines, og deres Beklædning skulde
derfor være saa stærk, at kun Portene skulde tilstede Adgang for
Fiendens Kugler. Det skidde ved Erobringen af Kinburn vise sig,
at de nye Fartøier meget vel svarede til sin Hensigt.

Fæstningen Kinburn ligger paa den vestligste Ende af den
lange og låve sandige Odde, som mod Syd begrændser den Fjord,
i hvilken Floderne Dnieper og Bug udgyder sine Vande. Det
smale Indløb til denne Fjord, der atter ad Bugfloden fører til de
betydelige Orlogsværftet’ ved Nikolajew, beskyttedes paa den Tid,
Angrebet skede, af Kinburn paa den ene Side, og Batterierne ved
Otschakoff paa den anden. Disse sidste vare af mindre Vigtighed,
men Fæstningen Kinburn var temmelig stærk, og bestykket med
50 Kanoner, samt understøttet af 2 Batterier, det ene paa 10, det
andet paa 11 Kanoner. Englænderne afsendte til denne Expedition
5 Linieskibe, 17 Dampkrigsskibe med fra 6 til 36 Kanoner, 10
Dampkanonbaade, 6 Morteerfartøier og nogle Transportskibe, medens
den franske Styrke bestod af 4 Linieskibe, 15 mindre Dampkrigs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free