- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
298

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-298

sig nødt til at flygte. Forgjæves havde han søgt Beskyttelse hos
Cardinal Ruffo; en Priis blev sat paa hans Hoved, og han blev,
forklædt som Bonde, ført ombord paa Lord Nelsons Flagskib, hvor
Chefen, Captain Hardy, havde stor Møie med at frelse hans Liv fra
Royalisterne, som paa Stedet vilde hugge ham ned. Den gamle
Mand, nu over 70 Aar, kom ombord i en elendig Forfatning, klædt
i Pjalter og med Hænderne bundne paa Ryggen. Han afgav et
mærkeligt Exempel paa Usikkerheden af al menneskelig Storhed;
thi sidst, han havde været ombord, var han bleven modtaget med
al den Agtelse, som tilkom hans Rang og Værdighed. Nu gik han
kun en jammerlig Død imøde. En Krigsret nedsattes over ham
paa Foudroyant, bestaaende af de samme neapolitanske Officierer,
som nylig kun med Møie vare blevne afholdte fra paa Stedet at
støde ham ned. Til Præsident i denne Ret valgtes Grev Thum,
hans bitreste Fiende, og Krigsrettens Dom var ikke vanskelig at
forudsee. Han dømtes til at hænges, og Lord Nelson, paavirket
af Lady Hamilton, gav Ordre til, at Dommen strax skulde
fuldbyrdes ombord paa den neapolitanske Fregat Minerva. Forgjæves
vare Oldingens Anmodninger om en fornyet Krigsret, forgjæves
hans Bøn om, at den vanærende Straf, han var idømt, maatte
forandres til Arquebusering, forgjæves hans Forsøg paa at bevæge
Lady Hamilton. Han blev hængt fra Fokkeraaen af Minerva 7
Timer efterat Krigsretten var traadt sammen. Det var en
uhyggelig Begivenhed, som vakte dyb Beklagelse og bitre Følelser hos
enhver Retsindig, der ei var hildet af blind Lidenskab og Fordom.

Dog hermed vare ikke disse Dages Rædsler forbi. Den 8de
Juli ankom Kongen og Dronningen fra Palermo i en neapolitansk
Fregat, escorterede af et engelsk Skib. Ferdinand den 4de var
ikke af Naturen grusom, men han var en svag Mand. Lady
Hamilton og hans Ministre kunde derfor gjøre med ham hvad de
vilde, og som en Følge deraf forefaldt saadanne Scener ombord i
de nu til Fangeskibe forvandlede Transportfartøier, at man ikke
skulde holde dem mulige, selv om disse Fartøier ikke havde ligget
tilankers midt iblandt en engelsk Flaade. De ulykkelige Offere
for Lord Nelsons Brud paa vedbørligen indgaaet Overeenskomst
manglede Alt; de havde kun Brød at spise, kun raaddent Vand at
drikke, og blot de bare Planker at ligge paa; heftige og
smitsomme Sygdomme udbredte sig, og deres Tilstand var i høieste
Grad ynkelig. Mange af Neapels meest udmærkede Mænd faldt
som Offere under disse blodige Dage, og selv en Qvinde, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free