Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-199
i Franskmændenes Hænder. En saadan Overrumpling havde
naturligviis aldrig kunnet lykkes, saafremt ikke den uforsvarligste
Skjø-desløshed havde hersket, og det var saaledes ganske velfortjent, at
Commandanten blev afskediget af Tjenesten.
Paa den nordamerikanske Kyst havde i lang Tid ingeu større
Flaader viist sig. Admiral Arbuthnot, som førte Commandoen over
den engelske Escadre her, laae i Gardiners Bay, medens
Franskmændene laae i Newport, Endelig toge disse Tropper ombord og
afseilede, tæt forfulgte af de Engelske. Den 16de Marts kom det
til en Kamp mellem Flaaderne, som varede omtrent 1 Time, men
som ei havde andet Resultat, end at Franskmændene maatte afstaae
fra sin Expedition til Chesapeak, og vende tilbage til Newport. I
Juli Maaned overgav Arbuthnot Commandoen til Graves, og begav
sig til England, uden at der i Mellemtiden var forefaldet Noget af
Betydenhed.
Begge Flaader bleve paa denne Tid betydeligt forstærkede; den
franske vestindiske Flaade under Grev de Grasse kom til
Chesapeak for at operere i Forening med de franske og amerikanske
Hære, og Lord Hoods Escadre stødte omtrent paa samme Tid til
Graves’s Flaade. Denne sidste Admiral bestemte sig nu til at
opsøge Fienden, og levere Slag; han trat ved sin Ankomst udenfor
Chesapeak denne liggende i Lynnhaven med 25 Skibe. Han havde
selv kun 20 Skibe, men betænkte sig desuagtet ikke paa at
angribe Fienden. Franskmændene, som ikke vilde slaaes tilankers,
lettede øieblikkeligt, og efterlode en stor Deel Baade og 1800 Mand
iland, beskjæftigede med Vandfylding. Det saakaldte Slag ved
Chesapeak blev ikke afgjørende; begge Flaaders Skibe fik nogen
Skade, men reparerede denne i hinandens Paasyn, uden at det
senere kom til videre Fiendtligheder. Franskmændene løb nogle Dage
efter atter ind til Chesapeak, hvor Monsieur Barras stødte til dem
med 8 Skibe, som udgjorde Escadren ved Rhode Island, og de Franske
bleve saaledes Englænderne end mere overlegne. Admiral Graves,
som saae, at nu Intet mere var at foretage for ham, begav sig
med sin Flaade til New-York.
Det var omtrent paa denne Tid, at Lord Cornwallis i
Yorktown saae sig saa haardt betrængt af Amerikanere og Franskmænd.
Man rustede sig i New-York med Kraft til hans Undsætning;
Admiral Graves fik Forstærkning, og ombordtog 7000 Mand under
General Clintons Befaling. Med 25 Linieskibe afgik denne
Expedition i October Maaned, men var ikke kommen længere end uden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
