Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1?:
ustraffet troede at kunne gjøre. Dette uheldige Foretagende gjorde
naturligviis det danske Flag mindre anseet i Middelhavet, og flere
Skibe sendtes derfor ud under Hooglant for at foretage sig
kraftigere Skridt mod Sørøverstaten; dog forinden tilbørlig Forstærkning
ankom, opgav man Planen, og nøiedes med ad Underhandlingens
Vei atter at ordne Sagen paa den tidligere tractatmæssigt
bestemte Maade.
Ligesom i Syvaarskrigen vedligeholdt Danmark og Sverrig en
bevæbnet Neutralitet under den nordamerikanske Frihedskrig, og i
1780 tiltraadtes dette Forbund ogsaa af Rusland. De Instructioner,
som meddeeltes Cheferne for de til Forbundet hørende Krigsskibe,
gik ud paa at værge over Territorialrettighederne, ikke at convoiere
Skibe, der førte Krigscontrabande, ikke tillade nogen Visitation af
Convoien, at tilbagetage alle mødende egen Nations Skibe, som
maatte være gjorte til Priser, og ikke at underkaste sig nogen
Strygning af Commandotegn eller Seil som Hædersbeviisning.
Senere bestemtes det ogsaa, at ethvert Skib skulde yde samme
Beskyttelse til alle Skibe, der hørte til Forbundet, som til dem af
egén Nation. Foranledningen til denne saakaldte bevæbnede
Neutralitet var, at Englænderne havde søgt at ville tiltage sig Ret til
at visitere alle mødende Skibe, og opbringe dem, som maatte
indeholde Krigscontrabande. De forbundne Magter forpligtede sig til
med væbnet Magt at hindre dette, og gik i Almindelighed ud fra
den Grundsætning, at frit Skib fører frit Gods.
De dansk-norske Skibe, som udsendtes tilfølge denne
Overeens-komst, indskrænkede sig ei alene til Nordsøen, men udstrakte sin
Virkekreds til Middelhavet, Cap det gode Haab og endog til
Trankebar for at convoiere Ostindiefarerne. Dog forefaldt ingen
Begivenheder af stor Betydning, hvorimod adskillige Uheld tilstødte
Skibene i denne Periode. Saaledes forliste i 1780 Linieskibet Prinds
Frederik, Comraandeurcaptain A. Lous, paa Kobbergrundene,
Fregatten Kiel stødte paa Læssøgrundene, og Fregatten Kronborg
forliste paa Østkysten af Jylland. En endnu ulykkeligere Begivenhed
fandt mod Aarets Slutning Sted i Vestindien, hvor Captain
Schøning med Fregatten Bornholm paa 36 Kanoner skulde convoiere
10 Skibe fra Guadeloupe til St, Thomas. Dagen efter Afseilingen
fra Guadeloupe kom en vimpelførende engelsk Kaperfregat, og
forlangte at visitere Convoien; dette afsloges af Schøning, og Kaperen
fjernede sig noget, men holdt sig dog hele Natten i Nærheden af
Bornholm, som desaarsag hele Tiden maatte holde sit Mandskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
