Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
gedes. Ligeledes lagde man megen Vind paa Bygninger af Dokke,
og betydelige Forbedringer indførtes af den berømte Chapman i
Skibsbyggeriet, ligesom Tornqvist bragte Alt vedrørende Artilleriet
paa en langt bedre Fod. Af Krigsforetagender kan kun nævnes
enkelte heldige Affairer med Galeiescadren i Pommern, som ved
Penemünde, Anclam o. s. v. I disse havde den svenske Flotille
været Preusserne til saa stor Uleilighed, at disse selv tænkte paa
at istandbringe en saadan, og derfor til en Begyndelse anskaffede
sig 4 Galioter og 4 Galeier. Dog dette Preussernes første Forsøg
paa at skabe sig et Søvaabea faldt meget uheldigt ud; samtlige de
nævnte Fartøier bleve paa Glosse Haff den 10de Septbr. 1759, af
Captain Ruthensparre med 4 Galeier, 3 Halvgaleier og 3 armerede
Slupper angrebne, entrede og erobrede. Med disse Fartøier faldt
tillige 106 Kanoner, 24 Officierer samt 600 Soldater og Matroser i
de Svenskes Hænder. Forøvrigt forefaldt Intet af Betydenhed
under Krigen med Preussen, der sluttedes ved Freden til Hamburg
i 1762. Det fortjener at bemærkes, at den svenske
Skjærgaards-flaade fik Tilladelse til at føre sit eget Flag, der skulde være blaat,
medens den kgl. Skrivelse, som fastsætter dette, tillige oplyser, at
det svenske Flag oprindeligt havde været blaat, derpaa blaat med
hvidt Kors og endelig blaat med guult Kors.
Efterat Danmark i de forløbne Aar havde foretaget forskjellige
mindre Udrustninger for at gjøre fælles Sag med Sverrig og
Rusland om at holde fremmede Magters Krigsskibe ude af Østersøen,
gjorde Peter den 3dies truende Stilling efter Keiserinde Elisabeths
Død kraftigere Forholdsregler nødvendige. 24 Linieskibe og 10
Fregatter gjordes derfor i 1762 seilklare, medens disse Skibes
Antal dog senere indskrænkedes, da man havde sikret sig Sveriges
Neutralitet, Efterretningen om den russiske Keisers
Thronfra-sigelse samme Aar satte dog Danmark istand til igjen at sætte sin
Flaade paa Fredsfod, og atter beskjæftige sig med dens videre
Udvikling. Som en nyttig Foranstaltning fra denne Tid bør regnes
Gjenoptagelsen i 1767 af de allerede 17 Aar gamle Bestemmelser
om Skibenes Hovedreparation. Ifølge disse skulde ethvert Skib.
naar det var 26 Aar gammelt, underkastes en Hovedbesigtelse for
at bestemme, om det kunde tjene længere uden betydelige
Bekostninger; Alt til Skibene skulde holdes i complet Stand, indtil disse
vare 30 Aar gamle, men senere maatte intet Nyt anskaffes til dem.
Skibenes høieste Levetid! ansattes til 34 Aar, en Alder, der vistnok
maa ansees meget høi, især naar man tager Hensyn til, at Skibene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
