- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
161

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161

Linieskibe, 1 Fregat, 1 Snau og 1 Hukkert. Rosenpalm var en
ældre og sindigere Mand, men havde ikke Tordenskjolds energiske
Virksomhed; dette viste sig ogsaa snart; thi faa Dage efter sin
Ankomst hævede han den 28de August Strømstads Blokade,
der havde hindret de Svenske i at gjøre denne Havn til Depot
mod Norge. De benyttede sig ogsaa heraf, og bragte strax efter
en betydelig Transport lykkeligt frem til Staden.

Tordenskjold forblev en Tidlang, som Chef for Lolland, under
Rosenpalms Commando, men begjærede sig mod Slutningen af Aaret
afløst, og begav sig paa en med 2 Trepundigere armeret
Priis-hukkert fra Laurvig paa Veien til Kjøbenhavn. Udenfor Gothenborg
traf han sammen med en svensk 16 Kanons Kaperfregat, som
forgjæves ved sin Ild søgte at tvinge ham til Overgivelse;
Tordenskjold forsvarede sig kjækt med sine to Kanoner, og sine Geværer,
og vidste ved duelige Manøvrer at undgaae, at det kom til Entring
og Haandgemæng mellem Kaperens 60 Mand og hans 22. Endelig
lykkedes det ham at nedlægge Føreren af Kaperfregatten, som
derpaa holdt af, og gik ind til Gothenborg. Frelst fra denne Fare gik
han kun en ny imøde, idet hans Hukkert forliste paa Svineboerne
ved den svenske Kyst. Med megen Møie reddede han sig i den
forskudte Jolle til Sjælland, og fremstillede sig for Kongen, der dog
ikke modtog ham med den sædvanlige Naade. Han forlangte
derfor sit Forhold undersøgt, og havde den Tilfredsssillelse, i
Anledning af Affairen ved Strømstad at see en anerkjendende Erklæring
fra Admiralitetet som Resultat af de stedfundne Undersøgelser.
Han blev nu ansat ved Østersøflaaden, som i Forbindelse med
engelske og hollandske Krigsskibe beskyttede Handelen mod de
svenske Skibe og Kapere. Intet af Vigtighed forefaldt dog i disse
Farvande.

Carl den 12te havde imidlertid været sysselsat med at
tilveiebringe Midler til Norges Erobring, og Strømstad var stærkt befæstet
ligesom store Forraad samlede her. Ligeledes havde de Svenske
allerede 1716 slaaet en Bro over Svinesund, og opbygget en Skandse,
Sundsborg, til dens Forsvar; de anlagde ligeledes 4 Vagttaarne
langs Grændsen, og besatte disse med Soldater. Det var deres
Hensigt herved at afskjære Frederikshald fra enhver Forbindelse
med Søen. Tordenskjold havde imidlertid indseet, hvor vigtigt det
var at sikre Frederikssteen mod Angreb fra Iddefjorden, og
havde-medens han commanderede i Nordsøen, ved Lollands Mandskab
ladet nogle Brigantiner og Skjærbaade bringe overland i nævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free