- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
97

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

Denne Triumf over en saa mægtig og overmodig Fiende gav
den engelske Flaade Overvægten tilsøes, og den greb enhver
Anledning til at skade og ødelægge spansk Eiendom. Saaledes
foruroligede Drake og Norris de spanske Kyster, og søgte i Forening
med Hollænderne at bistaae en portugisisk Kronprætendent mod
Philip; ligeledes afsendtes senere Drake og Hawkins til Vestindien,
Walter Raleigh gik ind i Floden Orinoco, men vigtigst var dog
Lord Howards Tog til Cadix. Denne Admiral havde foruden sin
egen Flaade ogsaa 24 hollandske Skibe under sin Befaling; det
lykkedes ham at erobre Cadix, som plyndredes og opbrændtes
tilligemed alle i Havnen værende Skibe. Herfra vendte Lord
Howard sine Vaaben mod Portugal, hvor ogsaa en By opbrændtes; i
det Hele regnes den Skade, han paa denne Færd tilføiede sit Lands
Fiender, til 20 Millioner Ducater.

Denne Fremgang tilsøes gjorde Englænderne overmodige, og
andre Nationer maatte føie deres Overlegenhed. Danske, hollandske,
franske og hanseatiske Skibe bleve ofte opbragte under tomme
Paaskud. Vel søgte Elisabeth at hemme dette Uvæsen ved
Oprettelsen af en Priisdomstol, men det syntes dog ei, at dette var af
synderlig Virkning.

Dronning Elisabeth skulde ikke have den Tilfredsstillelse at
see Freden sluttet før sin Død. Hendes Eftermand Jacob fandt
det heller ikke nødvendigt at afslutte nogen, men indskrænkede sig
blot til at indkalde alle Kaperbreve og tilbagegive alle spanske
Skibe, som vare tagne siden hans Thronbestigelse. Dette var vel
ogsaa tilstrækkeligt; thi Krigen havde varet i 20 Aar uden nogen
Slags Erklæring eller Manifest, Iøvrigt gik Flaaden meget tilbage
under denne Fyrstes Regjering, og’ saadanne Begivenheder som
Hollændernes Insulter i Canalen, Franskmændenes Indtrængen i den
vestindiske Handel, Portugisernes Plyndringer i Ostindien, den lidet
ærefulde Expedition til Algier, den upäatalte Massacre af de Engelske
paa Amboina, og endelig Walter Raleighs Mord vidne noksom om
den engelske Flaades Forfald. Ogsaa bestod denne ved Jacobs
Død kun af 10 Skibe istedetfor 42, som han ved sin
Thronbestigelse havde modtaget efter Elisabeth.

Cromwell derimod indsaae, at det var gjennem Herredømmet
tilsøes, at Englands Hæder og Storhed skulde udvikles, og
skjænkede derfor Søhandelen og Flaaden megen Opmærksomhed. Det
var derfor under hans Regjering, at Navigationsacten blev oprettet,
denne mægtige Løftestang til Englands Verdenshandels Udbredelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free