Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Der rascdc Stormen i ct Menneskehjerte, der kcrmpedc
en Sja-l imod den, slaft knn Tag for Tag det, den
holdt fast ved, og vred sig i Smerte, naar den maattc
stiftpc. Men Trwct maa boje sig for Storma?, om
det cnd staar fast, og Vaarsolen tser Isen op, hvor
tykt den end liggcr.
Da Morgencn kom, lagde Stormen sig ude og
indc; der var stille i de morke, tavse Skove, hvor
mangen Stamme, der nys kncjstc, nn var såldet, og
der var Fred i Grev Hennings SM, om den end
blodtc; gjcnncm Kamp mod sig sclv havde han nn
vnndct Sejr.
Hans forstc Gjerning nastc Dag var at sende
Lafleur tilbage. Synet af ham var blevet ham ne
sten nudholdeligt, og det havdc cndog forst vcrret hans
Hensigt, stet ikke at ville sc ham forindcn. Men det
var knn et Bjcbliks Svaghed; han tog sig sammen,
kaldte Tjencren for sig og gav, ham Afskcd. Da
Vogucn rulledc bort med ham, saae Grev Henning
efter den, saa la?nge, dm kunde ojncs, og da den en
delig forsvandt, aandcdc han fricrc.
— Nogeu Tid gik, for han vovcdc sig til Vrns
hoj; men det maattc ste, og en Dag red han der over.
Forst vovedc hau nappe at se paa Klara, men hcndcs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
