Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Grev Henning havde staact nbcvcrgelig bag Trocet
fra det Bjeblik af, da han Horte Lyden af Trin, men
det var ikkc alcne hans Legemc, der var som viljelsst,
som stedbnndct, det var som om hans hele Sjcrl, hver
Tanke og Folelse i ham var kuct og taget fangen;
han var som ramt af et Slag, der havde lammet
Bevidsthcdcn, men Me lnkkcde hans Dje for Lyset.
Thi det saae han, Lyset, der faldt om de To, og
Lyset, der laa foran dcm, urolig blinkende ftaa Gren
og Kvist, stille hvilcnde paa den Vej, de gik. Derhos
var det ham, som om Lyset drog ham forbi og svandt
med dcm; Lyset var ham i dette Vjeblik ensbetydendc
med Lykken, Livets Lykke, og den mente han nu at
have set for forste Gang, rig og straalende; men den
var ganet ham forbi, den var svnnden.
Og da han nu herefter sad hjemme og havdc
forstaaet, at han for forstc Gang maatte have fslt
Kjcrrlighed, og faac en Mnr rejst mellem sig og den,
da blcv det ham ret klart, hvad det var, der var
draget ham forbi, hvad han havdc tabt. Aldrig havdc
Klara staaet for ham saaledes som nn; det hjalp ikte,
at han ssgte at faa sig selv til at tro, at, huu dog
ikke var den, han mente, at det ilke var skyldfri Gang,
hnn var ganet: han faae hende stotte sin Arm til den
Andens, let og tillidsfuldt, saae hende barneglad stirre
mod Solen — hun var ren som Sneen for hendes Fod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
