Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Han lagde cn scrregen Vcrgt paa Ordet nu,
men udcn at det blev bemcrrket af Klara, der lidt
efter sagde:
~Dcr maa dog vcere dejligt i Paris! Saa tit
jeg har la’st Nogct derom, har jeg altid faaet Ind
trykket af, at jeg stod over for noget rigtig kjcrmpe
ma-ssig Stort og Smukt. I en Vcrdensstad maa
Bivet jo ogsaa va?re tcguet med anderlcdes store og
bestemte Tra’k end Tilfa-ldet er paa afsidcs Steder.
Vi fole jo hojst cnDonning her, naar de har Storm.
Mcu ved Sidcn af den Fslelse har jeg altid twnkt,
at man i Grundcn maatte synes saa ene mellem
de Mange, saa lillc over for det Store, at jcg er ble
ven helt bange, naar jcg ta-nkte mig kastet ud i Ver
den. Og megct Ondt maa der dog kunne huses,
netop fordi Forholdene ere saa store, og sclv om man
lukker Bjct til, tvinges man dog vist ofte til at se
det. Ikke sandt! De maa have set Mcget, og tit og
mangen Gang maattet opbydc Dercs hele Vilje, for
at gaa überort hen ad Vejen!"
Der var halvmorkt i Stuen, Ingen kunde skjelne
Ansigtstrcrkkene. Det Smil, fom lagde sig paa Grev
Hennings Lcrber ved Klaras sidste Ord, saac derfor
Ingen. Det var endnu ikke helt forsvundet, da han
rolig svarcdc:
„Ganske vist, min Frsken, kan man ikke undgaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
