Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
~Se, Bedstcfader, hvor vidt Rugen nu er! Ten
er forlengst skredcn, og Vippcrne crc fulde og runde,
saa det er en Vnst at sc! Troer du snart vi faa
Host?"
Hun talte saa ivrig og saac dertil saa glad ud,
som jcg ikkc havdc set hende i lange Tider,
~Vipvcrnc crc jo gronnc endnu," svaredc jcg,
~og Kjernen er helt blod, der maa gaa Ugcr, for
den er tjculig!"
~H?aa lwnge!" tlagcdc hun.
leg saae forundre! paa hende og sagde:
~Hvor kan det gaa dig til Hjerte! Vorherrc
lader nok Sanden modncs til sin Tid, og det er jo
dcsudcn ikkc 00, der stal bringe den i Hus."
~Men naar Jens Hansen hofter sin Rug, faner
jeg Brev fra Povl!" suaredc hun. — ~Det maa
komme, det skal komme til den Tid!" raudte hun.
— Vejret var stadigt den Sommer, Solen brcrndtc
og Rugen gulncdes: Marie saac daglig til den.
Saa laa vi en Dag paa Soen. Hun var merc
tavs end cllers og saac, ligcgyldig for alt Andet, ned
i Bandet.
Med ccl rcjstc hun sig halvt op i Banden og
kom til at vende Blikket ind mod sand. Krampagtig
greb hun mig i Armen og raabte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
