- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
78

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1889

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

„Naar Arbejdsforholdene i en By er af en saadan
Beskaffenhed, at en Arbejdsnedlæggelse findes nødvendig, skal den
lokale Forenings Bestyrelse, forinden Arbejdsnedlæggelse finder
Sted, hidkalde Forretningsføreren, som da straks maa komme
til Stede med Bemyndigelse til i Samraad med den lokale
Forening at bestemme, om Arbejdsnedlæggelsen skal finde Sted.“

Arbejdsnedlæggelser, der er iværksatte i Strid med denne §, kan
som Regel ikke vente at faa Forbundets Godkendelse og Støtte.
Vi anmoder tillige specielt de lokale Foreningers Bestyrelser om
at vaage over, at disse Tilfælde ikke oftere gentager sig.

I Haab om, at ethvert Medlem loyalt vil hjælpe til, at
Forbundets Vedtægter i alle dets Bestemmelser overholdes paa det
strengeste, idet det kun derved vil være muligt at forskaffe vor
Organisation den fornødne Agtelse saavel indadtil som udadtil,
tegner vi

Med kollegial Hilsen

Hovedbestyrelsen
for

Dansk Smede og Maskinarbejder Forbund."

De første Vanskeligheder, der opstod, var, som man vil
bemærke, ikke alene at finde deri, at Forbundet som Institution
naturligvis i nogen Grad manglede Penge og Autoritet, men
den næste og mindst lige saa store Vanskelighed var den at
faa Medlemmerne til at forstaa, at Organisation betyder
Orden i Tingene, og at man uden en maalbevidst og vel
tilrettelagt Optræden kun arbejder sine Modstandere Spillet i
Hænde. Paa den anden Side krævedes der heller ikke saa
meget af Forbundet og Fagforeningerne i det hele taget som
nu, og i Virkeligheden skete der kun det, at Arbejderne tabte
Slaget der, hvor de ikke forstod med den nødvendige
Begrænsning og Omtanke at støtte sig til de endnu meget svage
Organisationer.

Man var endnu ikke kommet dertil at kunne slutte
egentlige Overenskomster med Arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free